Annonce
Fyn

Lokalredaktør: Skal Nordfyn være CO2 neutral?

Henrik Larsen, lokalredaktør henla@fyens.dk

Vejen til en bæredygtig fremtid kræver en fælles indsats. Klimaet er hoppet op som en af de vigtigste dagsordener. Med god grund bekymrer flere end nogensinde sig for, at kommende generationer ikke havner i en situation, man ikke har lyst til at tænke til ende.

Hvad, der kan virke uoverskueligt, bliver nemmere at håndtere, når man fokuserer på små, konkrete succeser. I Sønderborg Kommune arbejdes der målrettet mod at blive CO2 neutral i år 2029. Borgere, erhvervsliv, kommune og så videre er gået sammen om at indfri visionen ProjectZero.

Skal Nordfyn gøre det samme?

I den kommende tid sætter vi fokus på, hvor langt vi på Nordfyn ønsker at gå for klimaet. Artiklen "til inspiration 10 klimavenlige ideer" er den første i en længere serie.

Torsdag den 21. november holder vi Café Stiften på Nordfyns Gymnasium, hvor centrale lokale aktører forhåbentlig vil inspirere hinanden omkring klimaomstillingen. Peter Rathje, administrerende direktør for ProjectZero, kommer også og fortæller om den sønderjyske succes.

Fokus vil være, hvad der allerede er taget af opløftende klimainitiativer, hvad de næste skridt skal være, og om hvordan vi kan hjælpe hinanden med at blive mere klimabevidste.

Én og selvfølgelig vigtig ting er, at de nordfynske politikere til næste år skal tale sig frem til en mere forpligtende klimastrategi. Ligeså vigtig er den samtale og den fremdrift, der også sker på alle mulige andre fronter. Visionen i Sønderborg er kendetegnet ved, at den bakkes op af så mange. Der er gået sport i at nedbringe sit CO2 udslip. Uanset, hvem man er.

Hele området har fundet sammen om ProjectZero. På Nordfyn er facebook-gruppen "ProjectZero - klimaomstilling nu" oprettet. Hidtil uden den store opbakning. Folkene bag mener, at politikerne gør for lidt. De ønsker forpligtende initiativer og håber på bred folkelig opbakning til, at vi hver især gør vores bedste for at nedbringe CO2 udslippet.

I kampagnen Skal Nordfyn være CO2 neutral? er målet at komme omkring spørgsmålet med så mange vinkler som muligt. Har du en ide, er du velkommen til at skrive til nordfyn@fyens.dk. For eksempel leder vi efter en familie, der har lyst til at fortælle om, hvordan I forsøger at være klimabevidste.

Annonce

I Sønderborg Kommune arbejdes der målrettet mod at blive CO2 neutral i år 2029. Borgere, erhvervsliv, kommune og så videre er gået sammen om indfri visionen ProjectZero. Skal Nordfyn gøre det samme?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce