Annonce
Danmark

Lokalformand: Auken skulle have holdt kritik internt

Ida Aukens beskyldninger mod ny leder af De Radikale skulle ikke være taget offentligt, mener lokalformand.

Folketingsmedlem Ida Auken (R) skulle have holdt konflikten med den nye politiske leder for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, internt i partiet frem for i offentligheden, som hun gjorde i et opslag på Facebook onsdag.

Det mener Stefan Emkjær, som er formand for De Radikales bydelsforening på blandt andet Vesterbro, hvor Ida Auken var opstillet, da hun blev valgt til Folketinget i 2019.

Auken har været sygemeldt med stress siden foråret, og der har siden da været stille fra politikeren.

- Vi har ikke haft kontakt til hende siden maj, og vi ville ikke forstyrre hende, og nu er hun så dukket op og også forsvundet igen.

- Hun har haft brug for at fortælle, hvad hendes holdning var, og det skal jeg love for, at hun har gjort. Jeg er ærgerlig over hendes opslag. Det bedste ville være, hvis den slags ikke blevet taget i offentligheden, siger Stefan Emkjær til TV2 Lorry.

På sin Facebook-profil skrev Ida Auken onsdag, at Sofie Carsten Nielsen har dækket over flere episoder, hvor tidligere leder Morten Østergaard har opført sig krænkende.

Sofie Carsten Nielsen afviste Aukens udlægning og kaldte det "falske påstande".

I Ida Aukens opslag lyder det, at hun har oplevet Morten Østergaard opføre sig grænseoverskridende og befamle en kvinde under Folkemødet på Bornholm i 2017.

Herefter, skriver Ida Auken, bad hun "udtrykkeligt" Sofie Carsten Nielsen om at gribe ind over for Morten Østergaard.

Auken har ikke villet stille op til interview om opslaget.

Stefan Emkjær mener fortsat, at Auken kan være en god repræsentant for Vesterbro.

Men bydelsforeningen har ikke taget stillet til, om opslaget skal have konsekvenser.

- Jeg har ikke talt med folkene i bydelsforeningen om det, men jeg har noteret mig, at Sofie Carsten Nielsen har nævnt noget om Ida Aukens fremtid i partiet. Men det er jo ikke hende (Sofie Carsten Nielsen, red.), der skal bestemme, men vores medlemmer, siger Stefan Emkjær.

Han henviser til, at der ikke findes muligheder for at ekskludere partimedlemmer i De Radikales vedtægter, og at det er partiets medlemmer, der vælger folketingskandidater.

Ved valget i 2019 fik Ida Auken klart flest personlige stemmer af alle radikale folketingskandidater: 21.723. Morten Østergaard fik næstflest med 17.781 personlige stemmer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Debat

Negative renter er ikke noget bankerne har fundet på

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce