Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lokaldebat: Tror politikerne virkelig, at en skole kan sammenlignes med en produktionsfabrik?

Jørgen Rasmussen, Horne, advarer mod at pille ved skolestrukturen og nedlægge landsbyordninger. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen

Lokaldebat: Efter at have læst indlægget om en evt. besparelse ved at nedlægge landsbyordningen og indføre en lederstruktur, som vel må betegnes som pyramidal, sidder man fortvivlet og tænker: Har kommunalpolitikerne da ikke lært af fortidens fejldisponeringer, og tror de virkelig, at man kan sammenligne en skole med en produktionsvirksomhed?

Selv samme politikere har lige ændret ledelsesstrukturen i kommunen til en fladere model.

Årsagen var, at så at sige alle ledere i næste lag enten tog deres gode tøj og gik eller meldte sig syge. En leder for en produktionsvirksomhed kan sagtens med succes udstikke retningslinjer for flere afdelingers virke, men en leder for en virksomhed, hvor det i høj grad handler om de bløde værdier, er nødt til at have et tæt forhold til de ansatte, der skal føre visionerne/strategierne ud i livet.

En skole er i høj grad en sådan enhed, hvor teamwork mellem leder og lærere er et must. Her spiller rollemodel i høj grad en væsentlig rolle.

Denne konstellation starter mellem leder og lærer og får derfor også en afsmittende virkning på forholdet mellem lærer og elev. En lærer, der oplever et godt arbejdsklima, formidler sin arbejdsglæde videre til eleverne.

Henning Busk sagde engang som skoleleder på Horne Skole til et forældremøde: "At hvis deres børn var glade for at komme på skolen, så kunne vi ikke ”forhindre” dem i at lære noget”.

Jeg kan forstå, at det er et spørgsmål om besparelse og kan derfor bakke op om forslaget om rammebesparelse. Horne Skole blev engang i 90’erne pålagt en besparelse på ca 90.000 kroner - midt i et skoleår. Ledelsen valgte at spare ved fx ikke at åbne for varmen efter sommeferien før efter efterårsferien. Også andre praktiske besparelser blev fundet, uden det gik ud over de pædagogiske aktiviteter.

Man gennemførte således den obligatoriske lejrskole med den begrundelse, at nok var vi en fattigrøvs-kommune, men vi var samtidig en skole, som satte god pædagogik i højsædet.

Det er nemlig ikke kun regnedrengene, der kan finde ud af at spare.

Find derfor en model, som giver mere økonomisk råderum til de enkelte skoler.

Vi havde tidligere - med stor succes - decentral økonomistyringi Faaborg Kommune. Det gav tillid til skoleledelsen og tilfredse ansatte på hele skolen.

Og så meget tjener en skoleleder på en mindre skole heller ikke! Det er først, når skolelederen styrer mange afdelinger (og dermed diverse afdeligsledere), at vi kommer op i en noget højere lønramme, og hvor stor er så besparelsen?

Hvis man ønsker tilflyttende børnefamilier, så foretag ikke dette indgreb/overgreb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Debat

Debat: Venstre fører fej politik

Annonce