Annonce
Fyn

Lokaldebat: Kommunen tillader musikforurening i det åbne, offentlige rum

Ifølge Henny Østervig er det ikke i orden, at caféen SUP-Away har fået lov at spille musik med kommunens accept. Privatfoto
Annonce

Lokaldebat: "Alle – og jeg har også kontakt med folk i bådene - er pisseglade for den musik, jeg spiller” oplyste forleden indehaveren af blandt andet musikanlægget i kiosken (SUP-Away, red.) på Skrillinge Strand.

Dunkemusikken når vidt ud – til marina og strand. Og hvis man som besøgende ikke bryder sig om musik af den kaliber, må man forføje sig. For uvæsenet har kommunal accept.

"Kommunen har givet mig skriftlig tilladelse”, lød det videre på min anmodning om at få musikken stoppet.

Jeg havde svært ved at tro, at tilladelsen var rigtig og ringede efterfølgende til kommunen, om denne virkelig tillader musikforurening i det åbne, offentlige rum.

Det gør den. Den skriftlige tilladelse er et faktum. Og fremtidsplanen for Skrillinge Strand er, at det skal være ”de unges sted”. At kommunen kan give tilladelse til musik ved enkelte lejligheder, som til en festival og lignende er naturligvis i orden - men en kommunal godkendelse til støjplage i det åbne, offentlige rum sommeren igennem! Under henvisning til ”Miljøstyrelsens grænseværdier for støj” strider kommunens ageren med hensyn til Skrillinge Strand imod de mange fine tiltag, der ellers er i kommunen med hensyn til natur og friluftsliv.

Svar fra trafik- og vejchef i Middelfart Kommune, Uffe Høybye:

Som noget nyt er der i år givet tilladelse til, at en virksomhed fra Marina-stranden kan udleje udstyr til vandaktiviteten ”stand up paddling”, der foregår ved, at man padler rundt på et surfbræt. 

Forsøget er en udløber af Marinaplanen, som lægger op til at skabe stemning og liv på stranden. Jeg har personligt besigtiget området to gange, og har indtryk af, at blandt andet børnefamilier er glade for tiltaget.

I forbindelse med tilladelsen er der ikke givet en særskilt tilladelse til at spille musik, da dette er reguleret af politiets ordensreglement og miljølovgivningen. Regler som virksomheden naturligvis skal overholde. Vi har forståelse for, at musikken kan virke generende på nogen – især hvis man tager på stranden med forventningen om kun at høre bølgernes brusen.

Udlejningen på stranden er som nævnt et forsøg. Vi noterer os løbende de reaktioner, vi får fra borgerne omkring forsøget, og vi har indtil nu fået positive tilbagemeldinger fra strandgæster.

Vi har heldigvis mange kilometer god kyst og strand i Middelfart Kommune. På de øvrige er der ikke planer om at skabe yderligere aktiviteter end det strandliv, der allerede er der i dag. Der er derfor rig mulighed for at finde strande med ro og fred samt gode badeforhold andre steder i kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG: Han bliver bare ved og ved

Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce