Annonce
Fyn

Lokaldebat: Hvor har Kvickly dog købt så dyre træer henne?

Niels Ole Frederiksen undrer sig over stykprisen på træerne, som Kvickly har købt. Arkivfoto: Heidi Lundsgaard
Annonce

Lokaldebat: Kvickly har i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart indkøbt 250 bøgetræer i sorte plastikpotter til en samlet pris af kr. 100.000 kroner.

Træerne er skænket til os alle i Middelfart, og de skal udgøre begyndelsen til en ny og bæredygtig skov på et endnu ikke angivet areal i det østlige Middelfart.


Kunne Kvickly ikke have købt - eller endnu bedre fået nogle skolebørn til at samle - nogle små et- eller toårsskud fra de lokale skove?

Niels Ole Frederiksen, medlem af Brugsforeningen


Ved almindelig gammeldags hovedregning så er stykprisen per træ 400 kroner. Okay, det er inklusive de sorte og næppe bæredygtige plastikpotter.

Det, synes jeg, er en frygtelig høj pris. Jeg vil medgive Kvickly, at træerne, som står foran Kvickly, har et par år på bagen. Men alligevel. Hvor har man dog købt så dyre træer henne? Kunne Kvickly ikke have købt - eller endnu bedre fået nogle skolebørn til at samle - nogle små et- eller toårsskud fra de lokale skove?

Svar fra direktør for Brugsforeningen for Middelfart og omegn Ole Ebdrup Andreasen: Det er ikke korrekt, at vi har købt 250 træer til kr. 100.000. Vi har foræret kr. 100.000 til indkøb af varieret skov-beplantning. Vi har aftalt med kommunens specialist på området, at han indkøber træer. Det er korrekt, at vi har købt 250 træer med rodklump i potte - for at synliggøre at vi rejser skov. De har kostet kr. 100,- som også er den pris, vi sælger træerne til. Det er nødvendigt med rodklump for disse træer, så de kan holde sig friske inden plantning senere på året. De næste træer, der købes til skoven, bliver uden rodklump og er langt billigere pr. stk. I øvrigt kan alle donere træer til skoven via coopcrowdfunding.dk.

Annonce
Annonce
Svendborg

Bil brød i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Svendborg For abonnenter

Ukuelige borgere demonstrerede i Vejstrup: - Lad nu være med at sætte alt muligt lort op i flæng hist og her

Annonce