Annonce
Fyn

Lokal grøntsagsproducent udvider: Ny gårdbutik og nyt, bæredygtigt kompagniskab

Michael Junge fra Skovløkke Frilandsgrønt kalder samarbejdet med Maigaard og Belling Naturpleje for et godt match. Pr-foto
Lokalproducerede grøntsager og økologisk kød side om side. Skovløkke Frilandsgrønt i Marslev samarbejder nu med Maigaard og Belling Naturpleje.

Munkebo: De leverer frilandsgrønt til supermarkeder og til gourmetrestauranter som Rudolf Mathis i Kerteminde og Hotel Hesselet i Nyborg, og senest er de blevet fast leverandør til onlinegiganten, nemlig.com.

Det går godt for Skovløkke Grønt ved Marslev, som også har en gårdbutik ud til Kertemindevejen i Marslev.

Nu udvider den lokale grøntsagsproducent med endnu en gårdbutik, for Skovløkke Frilandsgrønt indgår nu et nyt samarbejde med Maigaard & Belling Naturpleje.

Annonce

De to virksomheder har overtaget driften af den betjente gårdbutik, "Kartoffelhuset" på Møllevejen 30 ved Dræby i Munkebo, hvor der vil være et udvidet repertoire af frugt, grønt og naturkød.


Vores produktion tager udgangspunkt i, at det hele er bæredygtigt, men det er også bæredygtighed for os, når folk kan handle deres grøntsager lokalt og ikke er tvunget til at køre langt for at købe dem.

Verena Junge, Skovløkke Frilandsgrønt


Gårdbutikken åbner i weekenden og vil fremover i alle ugens dage være åbent for betjening fra klokken 10 til 18.

Skovløkkes grøntsager er planet, høstet og pakket ved håndkraft for at skåne den enkelte grøntsag for slag og stød, men også for at tage optimalt hensyn til miljøet. Pr-foto

- Samarbejdet er godt match, understreger Michael Junge, der er indehaver af Skovløkke Frilandsgrønt.

Handl lokalt

Han fortæller, at hans virksomhed blev tilbudt at være en del af gårdbutikken, fordi deres koncept, hvor der tages hensyn til miljøet, passer ind i den tankegang, som Maigaard og Belling har omkring naturpleje af flora og fauna.

Deres kød kommer fra køer, der er 100 procent græsfodrede og en del af naturoprettelse på Natura 2000-områder og øvrige naturarealer - blandt andet på Vigelsø.

De seneste uger er der blevet arbejdet intenst på at klargøre gårdbutikken, og Michael Junge forventer, at mange eksisterende og nye kunder vil benytte sig af muligheden for at handle friske, lokale grøntsager og kød, der er produceret under hensyn til både dyrevelfærd og miljø.

- Vi har virkelig mærket, at det er godt at have en gårdbutik lokalt, for folk vil gerne købe friske varer i deres lokalområde, siger Verena Junge, der er salgsansvarlig i Skovløkke Frilandsgrønt.

- Vores produktion tager udgangspunkt i, at det hele er bæredygtigt, men det er også bæredygtighed for os, når folk kan handle deres grøntsager lokalt og ikke er tvunget til at køre langt for at købe dem. Det vil vi også gerne sætte fokus på, understreger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce