Annonce
Svendborg

Lokal formand om eks-DF'er: Har haft svært at ved at finde ud af, hvor han stod

Marianne Mix Larsen, formand for DF's lokalforening i Svendborg, og eks-df'er Johan Emil Rasmussen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Dansk Folkepartis lokalforening i Svendborg har været glade Johan Emil Rasmussen, der torsdag meddelte, at han melder sig ud af partiet. Formand afslører dog, at samarbejdet ikke altid har været optimalt.
Annonce

Svendborg: Bestyrelsen for Dansk Folkepartis lokalforening i Svendborg begræder, at byrådsmedlemmet Johan Emil Rasmussen har meldt sig ud af partiet.

Det fastslår formand Marianne Mix Larsen.

- Det er vi selvfølgelig kede af. Vi vidste jo godt, at han på et tidspunkt ville stoppe, for han har jo luftet både i avisen og på Facebook, at han ville hellige sig sine studier og så videre. Men vi er da kede af, at det sker nu, siger hun.

Formanden forklarer, at bestyrelsen overordnet har været glade for samarbejdet med Johan Emil Rasmussen, men løfter samtidigt sløret for, at ikke alting har kørt optimalt.

- Han har været en stille mand, som ikke har sagt så meget, så vi har haft lidt svært ved at finde ud af, hvor han var henne i alt det her, siger hun og forklarer, at Johan Emil Rasmussen ikke på forhånd havde givet besked til bestyrelsen om sit exit.

- Nej, han har ikke henvendt sig. Som jeg sagde, så er han en stille mand, der holder kortene tæt på kroppen, så i bestyrelsen har vi måttet følge lidt med fra sidelinjen i, hvad der foregår, siger formanden.

Annonce

Udeblev fra møder

Ifølge Marianne Mix Larsen har bestyrelsen flere gange forsøgt at komme i dialog med Johan Emil Rasmussen, men uden held.

- Vi har flere gange indkaldt ham til møder, men han er desværre ikke dukket op. Det er vi kede af i bestyrelsen. Det er da trist, at han vælger den stil. Det er vi meget kede af, for vi har behandlet Johan Emil godt, og i bestyrelsen har vi ellers haft et godt samarbejde med ham. Så vi er kede af, at han har valgt os fra på den måde, siger hun og tilføjer:

- Men vi har godt kunne lide ham, han er et meget behageligt menneske, og jeg vil ønske ham held og lykke i fremtiden.

Annonce

Løgn

Johan Emil Rasmussen afviser på det kraftigste, at han skulle være blevet væk fra møder med DF's lokalbestyrelse, sådan som Marianne Mix Larsen udlægger det.

- Det er en regulær løgn, og det må hun gerne dokumentere, at jeg har, lyder det fra eks-DF'eren.

- Tværtimod vil jeg sige, at jeg ofte har ytret ønske over for Dorthe (Ullemose, red.) om, at vi skulle arbejde mere professionelt og skulle holde møder inden byrådsmødet for at køre dagsordenen igennem, tilføjer Johan Emil Rasmussen.

Han afviser desuden, at han ikke gav bestyrelsen besked om, at han ville træde ud, forud for offentliggørelsen på Facebook.

- Jeg sendte en mail, før jeg lagde opslaget op. Det er rigtigt nok, at jeg ikke ventede længe med at lægge opslaget op, for jeg synes ligesom selv, at jeg skulle have lov til at komme med nyheden. Men jeg gav besked i forvejen.

Han er ked af, at bestyrelsen finder det nødvendigt at tegne et billede af, at han har skabt problemer.

- De må være desperate. Lige nu må vi være ærlige og sige, at det går ikke alt for godt for Dansk Folkeparti - specielt i Svendborg, hvor DF har fået et mildt sagt dårligt ry. Så de er måske bange for at miste det sidste byrådsmandat, de har.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce