En udvidet sejlrende og en ny terminal med et havnebassin, der kan håndtere kæmpe vindmølle-elementer, til en samlet pris på den gode side af 600 millioner kroner.
Det er de to projekter, der står øverst på ønskelisten hos Lindø port of Odense, som i lighed med de øvrige danske erhvervshavne er ved at geare sig til et boom af arbejdspladser i vindmølleindustrien. Alene den danske klimaplan vil afføde 87.000 årsværk inden for havvind, lyder det i en rapport fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark - en rapport, som i parentes bemærket er lavet før, EU barslede med sin klimaplan, der varsler en 25-dobling af vindmølller - og 150.-000-200.000 flere job i industrien i Europa frem mod 2030.
Derfor skal der tryk på opgraderingen af de danske erhvervshavne - herunder Lindø port of Odense, der er frontløber som produktionshavn.
Afsindigt stort marked
Den fynske storhavn har knap lagt sidste hånd på en ny havneterminal til 400 millioner kroner, som havnen selv betaler, men nu følger yderligere ønsker for godt 600 millioner kroner, som havnen håber, at Christiansborg-politikerne vil være med til at finansiere en del af.
- Vi kigger ind i et afsindigt stort marked for havvind, og det skal vi ruste os til, når vi skal have fat i nogle af de tusindvis af arbejdspladser - for det skal vi selvfølgelig, siger Lindø-direktør Carsten Aa, der også er formand for Danske Havne.
Havne og transport-milliarder
Folketinget skal snart til at forhandle om den grønne mobilitetsplan - forhandlinger om investeringerne i transport.
Mange interessenter byder ind med ønsker til planen - Det Blå Danmark, som Danske Havne er en del af, er en af dem.
Det Blå Danmark er en af de brancher, som regeringen i 2019 indgik et klimapartnerskab med.
Anbefalingerne fra partnerskabet skal hjælpe regeringen med at komme i mål med klimaplanen, hvis mål er at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 - sammenlignet med 1990
Blandt anbefalingerne fra Det Blå Danmark til regeringen er at lave motorveje til søs og få flyttet en mængde gods fra landevej til havet.
En anden anfbaling er at gøre det til en national prioritet at udrulle et bæredygtigt elnet og energiinfrastruktur på de danske havne.
Danske Havne organiserer og repræsenterer de danske erhvervshavne.
Tine Kirk Pedersen er direktør for Danske Havne.
Lindø-direktør Carsten Aa er formand for organisationen.
Carsten Aa spår, at der kan komme op til 6000 nye arbejdspladser på den fynske storhavn frem mod 2030, og mens havnen tidligere har luftet sine fremtidsvisioner om en bredere og dybere sejlrende, er endnu en terminal nyt for offentligheden. Men den er en helt naturlig forlængelse af at være og blive en produktionshavn for verdens største vindmøller, lyder det fra Aa.
- Vi skal blive ved med at geare havnen til fremtiden, men der bliver ikke tale om, at vi skal ud at lægge ny jord til - vi har rigtig meget jord, og vi kan lave et havnebassin på vores eget område. Det vil vi gerne - så vi får et dedikeret område med 1200 meter ny kaj og en vanddybde på 12 meter, så vi f.eks kan håndtere den nye generation af off-shore-installationsskibe.
Laurbær kan man ikke hvile på
Ønskerne fra Lindø fremgår af den infrastrukturplan, som de danske erhvervshavne har skræddersyet til politikerne, der til foråret går i gang med at forhandle om "den grønne mobilitetsplan" - det vil sige investeringer i transport.
Tine Kirk Pedersen, direktør Danske HavneDanmark har været firstmover på det her område, og vi har en stærk position, men der er også nogle, der lærer af andre og kigger på, hvad andre gør.
Havnene melder ind med projekter for milliarder, fordi en omfattende del af transporten allerede foregår på de blå veje, og fordi en endnu større del skal gøre det i fremtiden - både af plads- og miljøhensyn.
Det kan godt være, at Danmark er verdensførende på vindmøller, men det kan fremtidens jobmarked ikke leve af, og konkurrenterne kommer også op i gear, lyder det fra Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne.
- Danmark har været firstmover på det her område, og vi har en stærk position, men der er også nogle, der lærer af andre og kigger på, hvad andre gør. Der er både andre lande i Europa og USA, som er begyndt at opruste, så vi skal kæmpe for at bevare vores position. Vi skal være skarpe, for det kommer ikke af sig selv, siger Tine Kirk Pedersen.
Hjælpende hånd
Hun nævner Tyskland, Holland og England blandt lande, der har sat i svingninger, og Polen som et land, der er ved det. Hvis Danmark skal have sin væsentlige del af de grønne arbejdspladser, bliver der tale om så store anlægssummer, at havnene ikke kan gabe over dem alle selv. Der må en hjælpende hånd fra staten til, mener Danske Havne, som også er et af partnerne i klimapartnerskabet Det Blå Danmark.
- Nu peger vi på, hvor vi har investeringer, der er så store, at de bør op på et nationalt niveau. Vi ser blandt andet, at vindmølle-elementerne bliver meget større, og derfor skal de bygges på sites, som er større end det, vi historisk har set, siger Tine Kirk Pedersen, som også påpeger den nye Power-to-X-teknologi, der omdanner strøm fra vindmøller til klimavenligt brændstof.
Netop størrelsen på fremtidens vindmøller og muligheden for at lave miljørigtig ophugning af f.eks boreplatforme er grunden til, at Lindø også ønsker sig, at sejlrenden bliver 100 meter bredere og 12 meter i dybden.
Sejlrenden forventes at koste 380 millioner kroner, mens en ny terminal er anslået til at koste 251 millioner kroner.
