Annonce
Fyn

Lilleholt om massiv modstand mod Vollsmose-forslag: Loven skal laves om

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt. Foto: Erik Thomsen
Trods modstand står Venstre-rådmand Christoffer Lilleholt fast på at ville flytte Vollsmose-beboere til andre kommuner.

Odense: Både Svendborg og Fredericia har sagt klokkeklart nej til at modtage beboere fra Vollsmose, når beboerne skal genhuses, i takt med at 1000 boliger rives ned i Vollsmose de kommende år. Og på Fyens Stiftstidendes sociale medier er den gennemgående holdning i flere hundrede kommentarer, at forslaget er skudt helt forbi.

Den brede afvisning af forslaget fra by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) får ham dog ikke til at ændre på noget.

- Loven på området skal laves om, så beboerne godt kan flyttes uden for kommunegrænsen. Før ghettolovgivningen blev vedtaget, var det jo også ulovligt at rive boliger ned. Odense har Danmarks største ghetto, og det er et nationalt problem at integrere folk.

Annonce

Gør modstanden mod dit forslag ikke indtryk?

- Jeg kan ikke se, hvordan Odenses andre områder skal kunne modtage alle de beboere fra Vollsmose, og jeg frygter, hvis for eksempel Tarup Skole skal modtage 50 elever fra Vollsmose.

Men selv din partifælle fra Svendborg, Venstres viceborgmester Lars Erik Hornemann, er imod forslaget. Hvad siger du til det?

- Det handler om, hvad der vil ske i Odenses lokalområder. For eksempel er Marlene Ambo-Rasmussen (byrådsmedlem for Venstre, red.) nervøs for, hvad der vil ske med de almene boliger i Tarup. Avisen mangler at tale med de lokalsamfund, det her handler om.

Vollsmose-planen blev vedtaget helt tilbage i 2018, så hvorfor er du først på banen med forslaget nu?

- Politik er dynamisk, og derfor foreslår vi det nu. Odense kan godt genhuse nogle af beboerne, men jeg er nervøs ved den store mængde. Alt i Vollsmose-planen var ikke aftalt på forhånd, for eksempel var investorerne heller ikke på plads, da vi lavede aftalen, og nu er der seks investorer.

Hvad er egentlig problemet i at genhuse beboere fra Vollsmose rundt omkring i Odense?

- Tag for eksempel Ejerslykkeskolen eller Seden Skole, som har fået rigtig mange elever fra Vollsmose. Her kan vi se en flugt af danske børn til andre skoler. Tosprogsprocenten stiger, og de danske børn flytter væk. Derfor skal vi holde en tosprogsprocent, som ikke er for høj, 15-25 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Annonce