Lillebælt: JydskeVestkysten har flere gange i løbet af 2020 beskrevet biologers, fiskeres og dykkeres bekymring for havmiljøet i Lillebælt, som har været ramt af noget af det kraftigste iltsvind siden 2008.
Der er igennem de senere år ydet en indsats fra kommuner, foreninger og private, der har etableret ålegræsenge, stenrev og andre tiltag for at styrke livet for skaldyr, fisk og fugle. Men 10 borgmestre vest og øst for Lillebælt mener, at det ikke er nok, og derfor har de i flere omgange sendt fælles breve til miljøminister Lea Wermelin.
- Fiskere og biologer fortæller om et hav uden liv, og det skal der rettes op på – jo før jo bedre. Der kræver en indsats, som kommuner og private ikke kan løfte alene. Vi skal have staten med. Derfor skrev vi også allerede sidste forår til miljøministeren om problemet, fortæller Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg og initiativtager til den fælleskommunale henvendelse til ministeren.
Vi er ikke blevet hørt
Finansloven for 2021 afsætter ikke midler til at hjælpe Lillebælt. Derfor har borgmestrene nu igen henvendt sig til ministeren. Det sker efter et møde med Sønderborg som vært.
I borgmestrenes brev til ministeren står bl.a., at "vi er ærgerlige over at konstatere, at der ikke er afsat midler til det meget trængte Lillebælt. Vi oplever, at vores efterspørgsel på hjælp og samarbejde ikke er blevet hørt".
- Vi havde gerne set, at staten prioriterer at bakke op om de kommunale og private initiativer, der er i gang for et sundt Lillebælt, især fordi det reelt er staten, der skal varetage ansvaret for vores kystvande. Store dele af Lillebælt rammes ofte af iltsvind i en grad, så fiskebestandene er ramt og ikke mere gør det muligt at være erhvervsfisker i området. Tilstanden påvirker selvfølgelig også det rekreative fiskeri og vores arbejde for at fremme kystturisme, siger borgmester Erik Lauritzen.
Ifølge Miljøstyrelsen blev der i sommeren og efteråret registreret kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. Styrelsens efterårsrapport om iltsvind konkluderede, at iltsvindets udbredelse i oktober 2020 sammen med 2016 var den hidtil størst registrerede for årstiden siden 2008. Kraftig blæst i november hjalp på iltforholdene, men der var i november forsat iltsvind i Aabenraa, Flensborg og Als fjorde.
Erik Lauritzen, borgmesterVi havde gerne set, at staten prioriterer at bakke op om de kommunale og private initiativer, der er i gang for et sundt Lillebælt, især fordi det reelt er staten, der skal varetage ansvaret for vores kystvande.
Borgmestrene besluttede desuden, at der skal udarbejdes et kommissorium for kommunernes fremtidige arbejde med Lillebælt. Der blev også taget initiativ til samarbejde med delstaten Schleswig-Holstein og Miljøministeriet for at iværksætte handlinger til gavn for Lillebælt.
Borgmestrene i følgende byer er med i henvendelsen og det fremtidige arbejde: Sønderborg, Aabenraa, Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejle og Ærø.
Iltsvind
Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør, jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur.