Annonce
112

Livsfarlig medicin stjålet fra OUH i Svendborg - politiet advarer misbrugere

Fyns Politi er i gang med at advare personer i Svendborgs misbrugsmiljø om farlig medicin, som er blevet stjålet fra OUH i Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Det er lykkedes for en tyv at stjæle "en del farlig medicin" fra Odense Universitetshospital i Svendborg. Medicinen kan være dødelig.

Svendborg: Der er blevet stjålet medicin på OUH i Svendborg, og politiet er gået i gang med at advare personer i byens misbrugsmiljø mod at bruge medicinen. Det fortæller Fyns Politi på Twitter.

Politiet fik fredag morgen anmeldelse om tyveriet af flere pakker medicin fra anæstesi-afdelingen, og politiet beder om, at personer, der måtte komme i besiddelse af medicinen, henvender sig til politiet eller til OUH.

Politiet har ikke oplyst, hvilken medicin der er tale om, og det ønsker vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard heller ikke at uddybe fredag formiddag:

- Hvis man finder noget medicin liggende et sted, eller man kommer i besiddelse af noget medicin, som ikke er ens eget, så ring til os.

Ifølge politiet er medicinen "i rette mængde" dødelig.

Der er ifølge vagtchefen ikke formodning om, at medicinen er kommet uden for Svendborg, og derfor koncentrerer politiet sig om at oplyse byens misbrugere om faren ved at indtage medicinen.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Selv vegetartossede kunder har vel også lidt ret

Måske er det atter engang vores fortid med den fede fynske muld, der har gjort os lidt træge i forhold til udvikling og trends her på Fyn? Enhver hernede ved som bekendt, at netop fordi de gode grøntsager og afgrøder nærmest sprang op af jorden, uden at vi for alvor gjorde noget, så har vi haft det lidt skidt med at tænke nyt. I hvert fald kan noget godt vente til i morgen ... Sådan mener folk uden for Fyn i hvert fald, at vi nogen gange har kunnet have det med nye ideer og nye tanker. Da Svendborg Kommune for nogle år siden hyrede et bureau til at finde ud af branding-mulighederne for kommunen og erhvervslivet her generelt, så lavede de først en afdækkende analyse af, hvad der kendetegner svendborgenserne. Og det var kort sagt: At vi lever i fortiden og venter på besked. Altså groft sagt - og det modsatte af at leve i fremtiden og selv tage initiativet. Måske er det det, der kommer til udtryk hos flere af vores virksomheder i øjeblikket - og som det måske er værd at kigge nærmere på. Avisen tog nemlig ganske rigtigt på jagt efter en god erhvervshistorie hos BF-Oks - I ved, det kendte og velrenommerede kødgrossist-firma i Hesselager. Men mødte udover successen også en ejer, der var træt af den udvikling. Det er selvfølgelig fuldstændig forståeligt, at det er træls med den mulige disruption, firmaet er ude for, når kunderne ikke længere kun efterspørger den primære vare på hylderne, nemlig kødet. Det er klart, at det kræver omstilling af produktionen og forståelse af brugernes nye behov. Vi er helt med på udfordringen herfra - det er nærmest ligesom skærm-tossede medieforbrugere, der også efterspørger andet end papir. Det, der er så slående, er, at det faktisk er lykkedes BF-Oks at omstille produktionen, så den i dag udgør fem-syv procent af omsætningen i selve BF-Oks og endnu mere i søsterselskabet. Det, kan man da sige, er at disrupte disruptionen tilbage - endda med et millionoverskud i seneste regnskab. At det så er gjort i trods og i ønsket om en anden ageren i markedet og måske også med frygt for store konsekvenser, er interessant og måske lærerigt for flere af os. For når det kan lykkes på den måde at sælge planter som kød og det endda med succes, hvor langt kan man så nå med en mere proaktiv indstilling? For måske er selve kernen i forretningen ikke selve kødet fra dyr. Hvis kernen er at levere selve hovedingrediensen i måltidet, og forbrugerne vil have det fra planter, så skal der måske i stedet turbo på den del? Dét kan være læren til alle os andre, der måske fejlagtigt også tror, at kernen er noget andet - om det så er papiraviser eller kødbøffer. Eller andre ting, som de tossede kunder nu efterspørger, og gælder det ikke stadig, at kunderne stadig har ret? Også de vegetartossede af dem? I hvert fald er den sydfynske erhvervshistorie et klasseeksempel på udfordringerne, når forbrugerne flytter sig og man mere eller mindre velvilligt flytter med. Og ja, avisen ville gerne lave en historie om den succes. For alene den omstilling, som firmaet har præsteret indtil nu, er ret imponerende og inspirerende. Også for alle, der helst ønsker bøffer af rød kød.

Ærø

'Et par tusinde kroner': Folkemødet underdrev ø-coasters udgifter til havneleje

Annonce