Annonce
Sport

Licensmærkat skal sætte skub i Dalum/Næsbys pigeudvikling

Dalum/Næsbys U18 piger vandt deres liga, og jubler her efter en 2-0-sejr over Kolding Q. Foto: Robert Hierath
Et nyt og mere gennemsigtigt licenssystem skal forbedre talentudviklingen i dansk kvindefodbold. Dalum og Næsby har i flere år arbejdet sammen og er nu klar til for tredje gang at ansøge om at blive en licensklub.
Annonce

FODBOLD: Odense Q har i flere år været moderflagskibet indenfor kvindefodbolden på Fyn. Men nu vil Dalum/Næsby gøre dem selskab som en såkaldt licensklub, der under DBU's vinger skal forbedre muligheden for at opfostre store talenter.

Og det vil også give de dygtigste spillere mulighed for at blive udfordret på et højere niveau, siger Dalum IF's pigeformand Trine Roesdahl. Som situationen er nu, kan nogle af holdene ikke rykke op i en højere række.

- Vi har en masse piger, der op gennem systemet godt kan spille med i de bedste rækker. Men når de når U18, kan de ikke spille med i en DM-række.


Vi har været meget afhængige af, at vi har nogle trænere og forældre, der gør et stort stykke frivilligt arbejde uden at det hele bliver gengældt i kroner og øre

Trine Roesdahl, pigeformand Dalum IF


De nye licensregler stiller ifølge DBU krav til en lang række områder såsom klubbens strategi, organisering, holdudvikling, individuel udvikling og faciliteter.

- Licenskravene er meget mere veldefinerede nu. Vi har alle de træneruddannelser, skabeloner og træningsuddannelser, der skal til for at få point. Det er en mere objektiv vurdering nu, hvor det før i tiden var et udvalg der skulle vurdere det mere subjektivt, siger Trine Roesdahl.

Derudover vil titlen som licensklub også medføre et krav om minimum en halvtidsansat, der skal arbejde med talentudviklingen.

- Vi har været meget afhængige af, at vi har nogle trænere og forældre, der gør et stort stykke frivilligt arbejde uden at det hele bliver gengældt i kroner og øre, siger Roesdahl og uddyber, hvorfor man ønsker at blive en licensklub.

- Man vil også blive tvunget til hele tiden at optimere. Og det gør jo, at man ikke går i stå og hele tiden udvikler sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

VM: Søndagens kampe og tv

Sport

Årets Fynske Sportsnavn: - Det er et kæmpe skulderklap - jeg er stolt, og jeg er beæret

Annonce