Annonce
Ærø

Lever ikke op til brand- og hygiejnekrav: Hjælpemiddeldepotet skal flyttes

Ærøs hjælpemiddeldepot er i kælderen under plejehjemmet De Gamles Hjem. Placeringen giver så store udfordringer, at hjælpemiddeldepotet nu er tvunget til at flytte, hvis det skal leve op til reglerne. Foto: Rasmus Henriksen
3.5 millioner kroner er der sat af i Ærø Kommunes seneste budgetforlig til at flytte hjælpemiddeldepotet, der i øjeblikket ikke lever op til reglerne eller standarderne for sådan et.
Store Rise: Ærø Kommunes hjælpemiddeldepot i Store Rise, der eksempelvis udleverer krykker og badestole til borgere, overholder ikke reglerne og standarderne. Det fortæller Minna Henriksen (SF), formand for Kultur- og Socialudvalget i Ærø Kommune. Derfor er der på budgetforliget sat 3.5 millioner kroner af til at finde en løsning, hvilket er den største post i hele forliget. - Tanken er, at en del af Rise Gammel Skole skal indrettes som nyt hjælpemiddeldepot. Der stilles krav til et hjælpemiddeldepot. Både til opbevaring og til når tingene bliver leveret tilbage, hvor der skal være mulighed for at vaske og desinficere tingene, inden de bliver sat retur, siger hun. På budgetforliget er der noteret, at projektet skal under yderligere behandling. Det er endnu ikke besluttet, hvornår den yderligere behandling vil finde sted, men det kan muligvis blive til udvalgsmødet i november, forudser Minna Henriksen.
Annonce
Ældre- og sundhedschef Marianne Møller ser frem til en løsning for hjælpemiddeldepotet, så det kommer til at leve op til gældende krav og har den fornødne plads. Arkivfoto

Krav kan ikke opfyldes

Der er ingen vej uden om at finde en ny lokation til hjælpemiddeldepotet, forklarer ældre- og sundhedschef i Ærø Kommune, Marianne Møller. - Det nuværende hjælpemiddeldepot lever blandt andet ikke op til brandmyndighedernes krav, kravene for arbejdsmiljø til pedellerne eller kravene til hygiejne. Derfor er vi nødt til at finde et nyt sted, siger Marianne Møller. I øjeblikket ligger hjælpemiddeldepotet i kælderen under Rise Plejehjem, og det er den placering, der ikke gør det muligt at leve op til kravene, forklarer Marianne Møller og kommer med et eksempel. - Det, der er behov for i et hjælpemiddeldepot, er, at man adskiller rent fra urent. Altså ind- og udlevering skal være forskellige steder. Man må ikke tage de urene hjælpemidler ind gennem der, hvor de rene bliver udleveret, og sådan er det i dag. Placeringen i kælderen giver også udfordringer for pedellerne, der ud over at udføre reparationer også har opgaver foran en computer. - De har kontor i kælderlokaler, og det må man ikke have ifølge arbejdstilsynet. Det har noget med flugtveje at gøre, siger hun. Det er ikke besøg fra arbejdstilsynet, der har sat gang i processen, oplyser Marianne Møller. Det er i stedet en blanding af den viden, som et besøg på Svendborgs Hjælpemiddeldepot gav, blandet med viden fra kommunens interne hygiejnegruppe og et besøg fra brandmyndighederne.

Område i vækst

I fremtiden vil hjælpemiddeldepotet skulle have endnu flere forskellige slags hjælpemidler på hylden, da det er et område, der hele tiden fornyer sig. I dag kan de ældre eksempelvis få en kop med en højttaler, der minder dem om at drikke vand. Der er fart på den teknologiske udvikling, forklarer Marianne Møller. - Man må sige, at hjælpemidler er et område i vækst. Vi kender alle sammen til kørestole, rollatorer og badestole. Men der kommer rigtig mange teknologiske hjælpemidler. Ligesom der kommer støtteredskaber til, at man kan forblive i eget hjem. Det sker i takt med, at vi får flere ældre, og behovet derfor stiger. Der er fart på den teknologiske udvikling, fortæller hun.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Politikere skal vurdere, om Ærøs golfklub er almennyttig

Rettet onsdag den 20. november kl. 8.30: Kontingentet i Marstal Idrætsklub er 1480 kroner om året, ikke 740 kroner som først skrevet. Umiddelbart lyder det som en fantastisk nyhed for Ærø Golfklub, at en anonym person har tilbudt at låne golfklubben 3,3 millioner kroner, så den kan købe den jord, hvor banen ligger. Det er et afdrags- og rentefrit lån, så i praksis er det en gave, som giver klubben mulighed for at købe banen. Det er en flot gave, men ifølge formand for golfklubben Poul Erik Therkelsen er det alt for tidligt at juble. Sagen er nemlig den, at købet er betinget af, at de ærøske politikere, foreløbig i Økonomi- og erhvervsudvalget, beslutter at fritage klubben for at betale ejendomsskat eller grundskyld, som det også kaldes. Det er en skat, som betales til kommunen af den værdi, grunden har i ubebygget stand, i det her tilfælde knap 150.000 kroner årligt. I praksis vil der være tale om et permanent drifttilskud fra kommunen til golfklubben. Og det kan jo være fair nok, hvis man én gang for alle ønsker at hjælpe klubben, som ofte omtales som vigtig for Ærøs turisme. Men det er vigtigt, at politikerne holder tungen overordentligt lige i munden, inden de træffer en beslutning. Det fremgår af loven om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte af friholde en række institutioner helt eller delvist for at betale grundskyld. Det gælder for "sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål" og "almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål". Spørgsmålet er så, om en golfklub kan siges at være almennyttig. Svaret på det spørgsmål fra skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsvirksomheden BDO til Fyns Amts Avis er, at der umiddelbart ikke er noget til hinder for, at golfklubben fritages for grundskyld. Der er nemlig eksempler fra tidligere på, at en golfklub er blevet defineret som almennyttig. Spørgsmålet er så, om politikerne er enige i det, for i sidste ende er det jo en politisk beslutning. Almennyttig betyder ifølge ordbogen "til gavn for et bredt udsnit af befolkningen", men golf er næppe for alle, endsige et bredt udsnit af borgerne. Selv om det ikke længere er en rigmandssport, som det var engang, skal man alligevel have lidt at rutte med for at kunne være med. Et medlemsskab i Ærø Golfklub for et fuldt betalende voksent medlem koster eksempelvis 6300 kroner om året. Til sammenligning koster det 1480 kroner om året at spille fodbold i Marstal Idrætsforening. Golfspillere er altså en relativt eksklusiv klub, og om Ærø Kommune skal støtte den er et dilemma, som politikerne har stået i før, og som der er mange stærke holdninger til blandt borgerne. Men denne gang er det permanent, og der er mere jura involveret. Det stiller krav til grundighed og omhyggelighed, både i administrationen og hos politikerne. Fodfejl har det med at koste dyrt, og det er der ikke råd til i denne sag.

Annonce