Annonce
Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Den ene af to mænd, der onsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet i en sag om blandt andet skænding af 84 gravsten i Randers, er 38-årige Jacob Vullum Andersen fra Hobro, som har en ledende rolle i Den Nordiske Modstandsbevægelse - også kendt som Nordfront.

Randers: Politiet mistænker et 38-årigt ledende medlem af den nynazistiske organisation, Den Nordiske Modstandsbevægelse, for at medvirke til at overhælde 84 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers med grøn maling. Det kom frem ved et grundlovsforhør i retten i Randers onsdag eftermiddag.

Der er tale om den 38-årige Jacob Vullum Andersen, der er såkaldt redeleder i organisationen, som betegner sig som en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation. Han blev anholdt tirsdag klokken 18.15, og var i retten onsdag iklædt en armygrøn striktrøje, outdoorbukser med sidelommer samt militærstøvler, mens den 27-årige - en mand fra Randers - var iklædt sorte træningssko, lyse cowboybukser og en grå hættetrøje. Den 27-årige blev ligeledes anholdt klokken 18.15.

De to mand er desuden sigtede for have begået hærværk på en bygning tilhørende Sparekassen Kronjylland i Randers.

Annonce

Racismeparagraf og organiseret hærværk

I og med, at politiet mener, at den 38-årige og hans 27-årige formodede medgerningsmand havde til hensigt at forhåne en bestemt befolkningsgruppe, er de også er sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 266 b. Denne paragraf kaldes populært racismeparagraffen. Også hærværksparagraffen blev brugt i sammenhæng med paragraf 81 stk 6. Paragrafferne handler tilsammen om betydeligt og organiseret hærværk, begået med baggrund i en andens tro, race eller lignende.

Dørene blev lukkede ved grundlovsforhøret, hvorfor offentligheden ikke havde mulighed for at høre de to sigtedes forklaringer. De to mænd blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger frem til 11. december. Begge nægter sig skyldige, og begge kærede afgørelsen om varetægtsfængsel til landsretten.

Fund af olivengrøn maling

Dommer Marianne Sonne fortalte i forbindelse med kendelsen om varetægtsfængsling i sagen, at den begrundede mistanke havde baggrund i fund af olivengrøn maling på beklædningsgenstande hos begge de sigtede. Desuden blev der fundet en pensel med rester af olivengrøn maling, samt to pakker balloner med rester af grøn maling.

Udover det belastende malingsfund havde Østjyllands Politi fundet en sms-samtale mellem de to sigtede på den 27-åriges mobil, som netop handler om maling i en ballon.

Desuden mente dommeren, at de sigtede personer på fri fod ville have mulighed for at påvirke eller advare andre i forbindelse med opklaring af sagen. Da der tillige er en strafferamme for hærværk på op til seks år, vurderede dommeren ikke, at fire ugers varetægtsfængsling var ude af proportioner.

- Det er ikke småtterier det her, sagde hun.

Har udtalt sig om hærværket

Den varetægtsfængslede Jacob Vullum Andersen udtalte tidligere på ugen til TV2 Østjylland i en kommentar om gravskændingerne i Randers:

- Fra organisationens side har der ikke været givet ordre om iværksættelse af disse aktioner. Om enkeltpersoner, om de måtte være en del af Modstandsbevægelsen, sympatisører eller helt udenforstående, har benyttet dagene omkring årsdagen for Krystalnatten til at aktionere mod jøder og jødisk magt, ved vi ikke.

Derudover sagde han:

- Med hensyn til Modstandsbevægelsens propaganda kan det være svært at sige, om dette er opsat af organisationens medlemmer eller støtter, da enhver, som henvender sig, kan købe propaganda til eget brug.

Lukkede døre

Det var anklageren, som anmodede om lukkede døre af hensyn til sagens opklaring, og dommeren valgte på trods af den samlede presses protester om sagens betydning at lukke dørene med ordene:

- Jeg kan tiltræde, at sagen har en betydelig offentlig og samfundsmæssig interesse, men sagens opklaring vejer tungere og jeg vælger derfor at lukke dørene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce