Annonce
Sport

Lyt eller læs: Lars Høgh indhentet af kræftsygdom: Ifølge lægen taler vi ikke år, men måneder

Lars Høgh har nået mål under sit cancerforløb, som virkede utopiske. I dag er målene noget mere kortsigtede. En god dag er for eksempel et godt mål, siger han.   Foto: Birgitte Carol Heiberg
Lars Høgh har gjort de vildeste comebacks i armlægningen mod en meget alvorlig cancer. Men nu er det nogle meget mere kortsigtede mål, han har. At have en god dag er et mål, siger han om den terminale fase, han nu er i. Høgh gør scoren op i ny bog, som udkommer på mandag.


Journalist Tommy Byrne har genindlæst sit interview med Lars Høgh, efter fodboldlegendens død. Hør det her:

 

N.B. Denne artikel er skrevet en måned inden nu afdøde Lars Høgh forlod denne verden. 

Interview: Lars Høgh gemmer på en hemmelighed. Den røber målmandslegenden næppe i sin nye bog ”Der er antal på alt”, som udkommer på mandag den 15. november. Men hemmeligheden hører alligevel til historien om Lars Høgh. En historie, der også handler om kærlighed og kræft, om vilje og fodbold. Men mest af alt handler den om livet og om et særligt livssyn, som kendetegner netop ”Høghen”.

Annonce

Alt er hvidt eller lyst hjemme hos Lars og Tine Høgh i gulstensrækkehuset på Hunderupvej i Odense. Elvis Costello fylder lydbilledet med albummet "Get Happy". På Piet Hein bordet er der brunsvigerstykker på et fad.

- Jeg kan ikke prale af, at de er hjemmebagte. Men de er byens bedste, siger Lars Høgh og sætter sig. 
Han har tabt sig, han ser en smule træt ud, men han er til stede og skarp som Lars Høgh nu er. Vi skal snakke om hans bog, og om den kræftsygdom, der kommer til at tage livet af ham.

Den gyldne manke er Lars Høghs kendetegn, og han har aldrig lagt skjul på, at det hår betød noget. Gennem sine hårde kemokure blev han skaldet hele to gange. Og dokumenterede det selv med disse billeder, som er med i hans nye bog.Privatfoto, Lindhardt & Ringhoff

Men først hemmeligheden. Forestil dig, at du skal skyde et straffespark. Du lægger bolden på på den hvide plet, og der er kun 11 meter ind til målet, som er 7,32 meter bredt og 2,44 meter højt. Du skal altså ramme et areal på næsten 18 kvadratmeter, og der kun én målmand, der kan forhindre dig i at score. Du har oddsene på din side, og det skal give mål.

Det gør det bare ikke altid, og hvis det er Lars Høgh, der står derinde - eller en målmand, Høgh har trænet, så bliver dine odds klart dårligere.

Én af myterne om den kendte fynske målmand er nemlig, at han har udviklet en hemmelig strategi, som giver målmanden langt bedre odds i duellen mod straffesparksskytten. Et trick, han brugte i sin aktive karriere, og som gjorde ham til en ekstremt dygtig målmand i netop den disciplin, hvor alt andet er skrællet væk, så der kun er  en ren duel tilbage mellem én skytte og én målmand.

Tricket har Lars Høgh givet videre til en stribe målmænd, han har trænet, og de har alle lovet, at de aldrig fortæller det videre.  De fleste af dem er danske målmænd, men også en af verdens bedste keepere, tjekkiske Peter Čech, er en del af den betroede loge af målmænd, der har sværget aldrig at fortælle hemmeligheden videre.

Det er en den slags historier, der er med til at gøre Lars Høgh til en legende i fodboldverdenen og en populær skikkelse også langt uden for fodboldverdenen. For ser man alene på de hårde fakta om hans karriere, så rækker det ikke til legendestatus. Han blev aldrig professionel i udlandet. Han spillede kun otte landskampe for Danmark.

- Det er jo næsten en joke at kalde mig landsholdsspiller, siger han.

Til gengæld spillede han 817 kampe for Odense Boldklub, OB. Det gør ham til én af de spillere i Europa, som har været mest trofast og spillet flest kampe for én og samme klub. At det trofaste forhold så ikke sluttede lykkeligt vender vi tilbage til. Ligesom vi vender tilbage til en hidtil ufortalt historie om, hvordan tidligere landstræner Richard Møller Nielsen lagde den populære målmand på is i årevis. Og på et tidspunkt, mens vi sidder her ved brunsvigerbordet, kommer Tine Høgh hjem fra damefrisøren og serverer en hudløst ærlig fremstilling af, hvordan det er at være den aller tætteste, ens elskede mand skal dø af en meget alvorlig kræftsygdom. Og leverer samtidigt en kærlighedserklæring, som næsten ikke er til af fatte.

Lars Høgh i endnu et comeback på bassen sammen med sin gode ven Michael Falch. Foto: Simon Staun

Kræft og frihed

Kræften kom ind i deres liv, den 10. august 2018, da Lars skulle tisse efter en træning i Brøndby. Det lignede mere Guinness end urin, og det var det første tegn på det, som viste sig at være kræft i bugspytkirtlen. En meget alvorlig diagnose med det ekstra onde tvist, at canceren sad op ad en arterie, så den ikke kunne fjernes ved en operation. "Det eneste, vi kan tilbyde, er kemoterapi”, lød den tunge besked på Odense Universitets Hospital.

- Oddsene var klare nok. For fire ud af fem, duer kemoen ikke rigtigt. Og 93 procent overlever ikke fem år, siger Lars Høgh.

Jeg fik ikke den hammer i hovedet, som jeg havde regnet med. Jeg følte på en måde en frigørelse, siger Lars Høgh om sin kræftsygdom. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der skal mere end et målmandstrick til at ændre de odds, men mærkeligt nok ramte de kolde facts ikke Lars Høgh:

- Jeg fik ikke den hammer i hovedet, som jeg havde regnet med.  Jeg følte på en måde en frigørelse. Jeg var ikke angst, men kunne tænke frie tanker.

Hvordan forklarer du det?

- Det er sindssygt svært at forklare, for det, jeg så, var jo min datter, min søn og ikke mindst min kone, som var dødulykkelige. Der var brug for mig, kunne jeg se, så det var noget med at stå op for dem. Jeg havde også meget at miste, men det er ikke mig, det er hårdt for. Jeg forsvinder bare, når lyset slukkes.

Men hvad blev du fri for, når du snakker om en frihedsfølelse?

- Jeg blev fri for de dagligdags tanker, som tynger os alle sammen. Pligter, rutiner og alt det der - væk! Ingen svinkeærinder, ikke noget spil for galleriet, for det er dét her der gælder, siger Lars Høgh.

Han begyndte at lave den lykkeboble, der i kombination med hård fysisk træning, skulle gøre ham i stand til at tåle kemogiften i uhørt store mængder. Det gjorde han for at flytte odds over på sin side. For at leve.

- Regnestykket var, at der trods alt er tyve procent, der kan få gavn af kemo. Det er til at arbejde med, så det er dér jeg skal med, tænkte jeg.  Og så fokuserede jeg på de syv procent, der overlever, og ikke de 93 procent, der dør. Det tror jeg, at jeg gør bedst ved at få en masse gode oplevelser. Natur, musik, venner, familie, god mad, god vin, alt, hvad der gør godt. Kærlighed og omsorg, tilkendegivelser fra folk, siger Lars Høgh.

Annonce

Kom og tag mig

Men han skulle også bruge den den mentale og fysiske styrke, der kendetegner en elitesportsmand, der nysgerrigt undersøger, hvor meget han eller hun egentlig kan klare. Ja nærmest udfordrer den, som den benløse Vietnam-veteran, lieutenant Dan, i filmen Forrest Gump, der med eder og forbandelser går til verbalt angreb på gud under en storm, der smadrer alle rejebåde: "Ha! Kalder du det en storm? Det er tid til en duel - dig mod mig - kom og tag mig!"

Lars Høgh trænede hårdt, han blev forfærdeligt syg af kemoen, han mistede håret. Men da han var svagest, skabte han et billede af sig selv, hvor han sparkede til en bold iført den grønne træningtrøje, han havde på, den aften OB  slog selveste Real Madrid 2-0 og sendte en af verdens største klubber ud af UEFA Cup-turneringen. Høgh var umulig at passere for Reals stjerner den aften i det, der er gået over i historien som "Miraklet i Madrid".

Det billede blev hans mål. Og miraklerne skete rent faktisk. Lars Høgh kom tilbage, han kom til at iføre sig den grønne trøje, og han kom til at sparke til en fodbold igen og igen, når han skulle varme Kasper Schmeichel op. Han kom tilbage som målmandstræner for både Brøndby og landsholdet, som han var en vigtig del af, da Danmark spillede VM i Rusland og nåede ottendedelsfinalen. Og det blev han mod alle odds også under sommerens vanvittige EM med tre hjemmekampe i Parken. Turneringen hvor Christians Eriksens hjerte stoppede, og hvor Danmark var én sejr fra at ende i finalen.

Jeg er hurtig til at tilgive og komme videre. Men efter alt det, jeg har været igennem, er det virkelig ærgerlig, at der kommer sådan en åndssvag byld, fordi hospitalet ikke kunne finde ud af at holde en ordentlig hygiejne.

Lars Høgh

Han kastede sig ud i ting, han aldrig havde prøvet før. Han prøvede kræfter med golf, med det  paddleboard han fik af sin datter og han skabte og gennemførte en festival sammen med sine gode venner Michael Falch og Hans Thomsen. Ja, han stod selv på scenen på bas sammen med Malurt og spillede "De frieste Fugle", mens tårerne løb ned af kinderne på hans familie helt tæt på.

Annonce

Hygiejneproblem og tilbageslag

Men mellem miraklerne var der nedture. Tilbagefald, nye metastaser, nådesløse kemokure,  hårtab, operationer og infektioner. Og så var der alle følelserne, håbet, alle tårerne og al frygten i Høgh-familien.

I sin nye bog holder Høgh fast i sin altid positive tilgang. Men han fortæller også for første gang offentligheden om tre ting, som nok kunne gøre de fleste bitre. Dels om hvordan han blev lagt på is af Richard Møller Nielsen, landstræneren der stod bag det fornemmeste resultat et dansk landshold har præsteret - Europamesterskabet i 1992. Dels om skuffelserne over, hvordan han er blevet behandlet i hjerteklubben OB. Men måske mest om et kostbart svigt i behandlingen af hans kræftsygdom:

-  Jeg var jo på det bedste tidspunkt i mit kræftforløb, da det skete, så det var virkelig ærgerligt, siger han

Efter en operation fik han høj feber og enorme infektionstal, og det viste sig at skyldes en byld inde i leveren, som er opstået, fordi der er kommet bakterier ind under operationen.

- De næste syv måneder var jeg befængt af det der, så de ikke rigtigt kunne tage sig af canceren på den rigtige måde. Plus at jeg havde pisse ondt og røg ind og ud af sygehuset.

Er du bitter over sådan en fejl? 

- Jeg har haft så meget at gøre med de mennesker på sygehuset, at jeg vil sige, at jeg bare har så kæmpestor respekt og taknemmelighed for alt det, der foregår ellers. Men det dér var bare ikke godt nok, og det sagde de også selv. Jeg fik en undskyldning. Jeg er ikke den, der bliver bitter på folk, og jeg er hurtig til at tilgive og komme videre. Men efter alt det, jeg har været igennem, er det virkelig ærgerlig, at der kommer sådan en åndssvag byld, fordi hospitalet ikke kunne finde ud af at holde en ordentlig hygiejne, siger Lars Høgh.

Richard Møller Nielsen er en helt anderledes sag, for Lars Høgh har den største respekt for Richardo.

- Han har skabt OB. Han har fundamentalt været med til at skabe mig ved at tro på mig og træne mig, og de sidste mange år af Richards liv har vi været tætte, siger Lars Høgh.

Han har kendt Richard siden han som seksårig spillede bordtennis med ham i barndomshjemmet. Lars' far Poul var en stor figur i OB, og Richard og de andre spillere og ledere kom tit hjemme hos Høgh-familien. Richard Møller blev en meget dygtig træner, der skaffede det første mesterskab i 1977 og lagde grunden til, at lille OB overhalede den andre klubber og blev Odenses fodkoldklub nummer ét.

Annonce

I Richardos køleskab

Men OB forlængede ikke Richard Møller Nielsens kontrakt i 1985, og det gjorde ham bitter på dem, han mistænkte for ikke at være på hans side. Lars' far Poul var én af dem, og det blev sønnen så også.

- Det gik først langsomt op for mig, at Richard ignorerede mig når vi mødtes. Han så lige igennem mig mig. Det var da pissehårdt. Han satte gode miner til slet spil, som Richard var god til, og det endte jeg jo også bare med at gøre, siger Lars Høgh.

Problemet blev ikke mindre af at Richard Møller var assistenttræner for landsholdet under Sepp Piontek og blandt andet var med til VM i Mexico i 1986.

Senere fandt de to dog hinanden, og Høgh husker især én episode som billedet på, at alt var plads mellem de to mænd, der begge havde OB i hjertet, men måske ikke følte, at kærligheden var gengældt:

- Jeg havde udgivet en bog om min karriere, som beskrev hvor vigtig Richard har været for OB og skulle holde et foredrag i Kerteminde. Og så kom Richard og Jonnna i deres fineste tøj med hver sin øl og satte sig på aller forreste række, siger han.

Den skuffelse de begge havde i forhold til OB er svær at forklare, for det har noget med klubbens ånd at gøre. Men for Lars Høgh er der blandt andet én meget konkret handling fra en højt placeret OB'er, han ikke glemmer.

Lige nu laver jeg ingenting. Jeg kan ikke en skid, og det er frustrerende for en gammel sportsmand. Men jeg satser på at komme til det igen på et tidspunkt. Det skal være mit lille mål, men jeg skal bare have noget mere energi

Lars Høgh

Han havde forhindret Høgh i at få en kontrakt med en tyrkisk klub ved at fjerne faxen med kontraktpapirerne.

- Da jeg fandt ud af, hvem det var, sagde han "undskyld, undskyld, undskyld, Lars. Det var en fejl af mig, jeg ville have, du skulle blive, siger han om den person, som han ikke vil sætte navn på.

- Jeg kunne godt regne ud, at han ikke havde haft en rar weekend, og jeg er ikke god til at trampe på folk, der ligger ned, siger Lars Høgh.

Og det er nu engang sådan, at man måske godt tage Lars Høgh ud af OB, men man kan ikke tage OB ud af Lars Høgh.

- OB vil altid være en stor del af mig.  Når OB har tabt, og jeg står nede ved bageren, så siger folk jo: Det var noget lort i lavede i går, Lars.

Annonce

Vi taler ikke år men måneder

Lars Høgh har tålt mere kemo end nogen anden med hans diagnose nogensinde har på Odense Universitets Hospital, har han fået at vide.  Men der er antal på alt, og efter sommerens optur til EM fik Lars Høgh en ny stor nedtur, og han kan ikke tåle mere kemo, som det er nu. Samtidigt har han smerter, og det har fået ham til for første gang at spørge overlægen om et klart svar. Den læge, som Lars har måttet "opdrage", når han serverede barske realiteter, som lignede dødsdomme. Du må aldrig tage håbet fra mig - det er det eneste, du ikke må gøre, sagde Lars til en af de dygtigste kemolæger i landet. Men nu krævede han et svar, og han fik det.

"Vi taler ikke år men måneder, Lars", svarede lægen. Men han tilføjede også:

"Men du har jo snydt os før, og det kan du gøre igen. Dit svar er lige så godt som mit".

- Jeg har levet tre et halvt år nu med det her, og alle siger, at det er mindst halvandet år mere end de havde regnet med, siger Lars Høgh og håber, at han kan komme sig nok til at få en ny omgang kemo.

Blå bog

Lars Høgh fyldte 62 år den 14. januar.

Han er gift med Tine, far til Jonas og Josephine og har børnebørnene Poul,  Ellen og Molly der kom til i sidste uge. Dertil to bonus teenagebørnebørn..

Lars Høgh spillede 817 førsteholdskampe for OB fra 1977-2000, og har også været målmandstræner og sportsdirektør i klubben. 

Han vandt DM med OB tre gange - 1977, 1983 og 1989.

Han spillede otte A-landskampe.

Blev årets målmand i Danmark i 1986, 1989, 1991, 1993 og 1994.

Udgiver bogen Alt har et Antal, som udkommer den 15. november. 

I dag målmandscoach i Brøndby og på A-landsholdet.

Indehaver af coaching-firmaet Lars Høgh Coaching og medejer af fodboldfabrikken.

Udgiver i år en bog, der blandt andet handler om, hvordan han har tacklet sin sygdom.

Årets Fynbo 2020.

Men han har måttet droppe det program, han har genneført hver morgen, uanset hvor han var i verden. Et med blandt andet 300 mavebøjninger, 30 rygstræk og 3 gange 15 armbøjninger. Løbeturene er det også slut med.

- Lige nu laver jeg ingenting. Jeg kan ikke en skid, og det er frustrerende for en gammel sportsmand. Men jeg satser på at komme til det igen på et tidspunkt. Det skal være mit lille mål, men jeg skal bare have noget mere energi, siger han.

Hvad motiverer dig nu?

- Der er kommet et tipping point nu, hvor jeg ikke kan tåle mere kemo og smerterne er blevet værre. Det er nogle meget mere kortsigtede mål, jeg har nu. At have en god dag er et mål, og  om lidt kommer Josefine og Lasse med vore nye barnebarn, så det bliver en god dag, siger han.

Og så alligevel får han snakket sig henad den lyse vej, han har insisteret på at følge:

- Nu har vi fået lille Molly på plads,  og det er dejligt, og så kigger vi mod jul, hvor hele familien skal være sammen. Så bliver det forår, og det kan jeg godt li, så det skal jeg næsten også lige have med. Sommeren er også god, så den tar jeg sgu nok også, siger Lars Høgh og sender tankerne mod sommerhuset i Kerteminde, hvor familien typiske er mindst halvdelen af året.

- Hvis jeg skal skabe et billede af fuldstændig ro og glæde, ser jeg mig selv stå ude i vandet foran vores sommerhus, mens jeg betragter mine forældre og min søster, Tine og ungerne. I det billede går alting op.

Annonce

Hver sin vej i cancer-krisen

Her har han og familien brugt utallige timer sammen. Det er her han har løbet ture på  stranden. Og det er her, han har været sammen med familien og gode venner og fodboldkammerater. 

Men det er også her, han har brugt noget tid alene, fordi han og Tine har levet i hver sin verden, når det kom til den kræftsygdom, som maste sig ind i deres liv i 2018. Lars Høghs evne til at lade den lyse vej køre over alt det ubehagelige er nemlig ikke altid let for den, der er aller tættest på.

- Vi elsker hinanden, men vi har også været meget uenige, og det har derfor været godt indimellem, at vi har været så privilegerede at have to boliger. Når jeg har haft det rigtigt dårligt, har der været mulighed for, at jeg kunne trække mig tilbage til sommerhuset alene, og dermed har Tine også fået noget tid til sig selv. Det har vi begge to haft behov for, siger Lars Høgh.

Jeg tænker nogen gange: Hvor meget kan et menneske holde til at græde? Lars og jeg kæmper jo begge to på hver vores måde for at være i det her, men vi når på ikke noget tidspunkt det samme mål.

Tine Høgh

Tine bekymrer sig, læser statistikker, journaler, stiller kritiske spørgsmål og forsøger i desperation og sorg at forberede sig på det værste. Lars derimod spærrer sig inde i en art bobbel af positivitet.

- Vores forskellige tilgange til situationen var ikke god for mig. Det gjorde mig også mere hård, og jeg blev måske lidt en anden mand, end jeg havde været. Mere direkte og konsekvent, siger han.

Og nu er det så, Tine - med perfekt timing - træder ind af hoveddøren , mens vi sidder og snakker, og Lars har skåret et stykke brunsviger over og spiste det halve, men nu også har spist det andet halve.

- Du ser godt ud, skat, siger Lars, og de kigger på hinanden og rør hinanden som to mennesker, der elsker hinanden. Og som prøver at passe på hinanden i en svær tid.

- Hvis jeg skal sige det med meget få ord, så er det ligesom at sidde på dødsgangen. Bange og under stress i tre et halvt år, siger Tine Høgh.

Annonce

Jeg vil gå med Lars

- Jeg har nok været mere fremtidsorienteret end Lars, for han har prøvet på at overleve. Vi er ikke det samme sted. Når man får døden lige ind i ansigtet, så ser man livet anderledes. Men jeg har jo ikke fået den dødsdom. Jeg synes, det er pissehårdt. Jeg har hele tiden sagt til Lars: Jeg går med dig, og det er den følelse, jeg har. Alt det vi har skabt, og alt det vi skulle - jeg kan ikke holde ud at det ikke kommer til at ske, så lad os gå sammen.

Hvad mener du, når du siger "jeg vil gå med Lars"?

- Jamen så mener jeg, at jeg vil dø med Lars. Vi er så bundet sammen og filtret ind i hinanden. Jeg bliver fuldstændig amputeret den dag, Lars ikke er her. Men vi har også sat børn og børnebørn i verden. Jeg har  nogle børn, som har sagt, at mor - det kan du ikke tillade dig, vi har brug for dig.

Rørt og lidt betuttet er måske det bedste udtryk for, hvordan Lars ser ud, mens hans kone taler.

- Det er jo den største kærlighedserklæring, man overhovedet kan få, siger han og tilføjer:

- Men det er voldsomme ord, Tine.

- Ja men det er sådan, jeg har det. Det er voldsomt inde i mig. Jeg skal ikke dø med dig, men det er sådan jeg har det i hjertet. Jeg tænker nogen gange: Hvor meget kan et menneske holde til at græde? Lars og jeg kæmper jo begge to på hver vores måde for at være i det her, men vi når på ikke noget tidspunkt det samme mål. Alligevel kæmper vi røven ud af bukserne for at vi skal få al den tid, vi kan. Men det er kamp, vi ikke kan vinde. Vi kæmper på hver vores måde, men det er en historie, som ender dårligt, og der skal man også prøve at forberede sig på, siger Tine.

- Det glæder mig at have en mand, der siger: Hold kæft jeg har haft et godt liv. Jeg har levet lykkeligt.

- Det er hårdt at se et menneske, man elsker, få så mange bank med knytnæver hele tiden. Jeg kan give dig omsorg og kærlighed, men jeg kan jo ikke tage det fra dig, siger hun.

- Nej men vi har alligevel mange gode ting, forsøger Lars Høgh.

- Ja men du har lidt. Du har været gennem så meget, du har været verdens sejeste menneske.  Der er mange nætter, hvor jeg har været bange for at miste ham.

- Vi har en grundlæggende kærlighed. Det ville være nemmere, hvis vi var lidt trætte af hinanden. Jeg finder ikke en ny Lars, og det skal jeg heller ikke.

-Jeg ved godt, at jeg er meget direkte og ærlig, når jeg skal beskrive mine følelser. Men jeg kan jo kun gøre, som jeg er, siger Tine Høgh

De vildeste fugle...

Når den sidste guitar bliver stille,
Det sidste lys er gået ud
Kan jeg drømme at du lægger dig
Som solskin mod min hud
Ingen landevej lukker
Men jeg kan stå af for en tid
Og undre mig over at fuglene,
Selv de vildeste vilde fugle
Finder vejen hjem

Når de vildeste fugle er fløjet
Den sidste gæst gået hjem
Når den sidste dans er danset
Så kender han
Vejen hjem

Tårerne har trillet en lillebitte smule, men pludselig står glæden og livet ved hoveddøren og vil ind. Datteren Josefine og hendes mand Lasse kommer ind med deres lille Molly, der næsten lige er blevet født og for første gang skal på besøg hos mormor og morfar. Det tegner til endnu en god dag for den tætte Høgh-familie.

Lars Høgh har stadig ikke røbet hemmeligheden om straffesparket, men han har fået bedre odds over på sin side i den duel, hvor overflødige lag er skrællet væk, så der kun er én ren duel tilbage. Mellem Høghen og kræften. Og Lars Høgh ved godt, at han kommer til at tabe den duel. Men i dag lever han. Som Søren Bruun siger til Nuser: "Tænk, en dag skal vi alle dø" og Nuser svarer: "Ja, men alle de andre dage skal vi leve.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Langeland

Debat: Medarbejder- og borgerinddragelsedagsordenen

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport

De orange kan kun overraske i Champions League - Odense Håndbold på giftig søndags-mission i Ungarn

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Annonce