Annonce
Fyn

Langt færre bliver testet for corona: Næsten halvdelen af regionens kapacitet bliver ikke udnyttet

Der blev testet langt færre i Region Syddanmarks testcentre, end der er kapacitet til. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I kontrast til store dele af december bliver der lige nu corona-testet langt færre i Region Syddanmarks centre. Det betyder, at testcentrenes kapacitet langt fra bliver udnyttet, og det kan godt få konsekvenser, siger regionens koncerndirektør.
Annonce

Fyn: Lige op til juledagene blev over 100.000 personer dagligt testet for corona på landsplan i Testcenter Danmarks centre. Siden årsskiftet er det faldet markant - også i Region Syddanmark, hvor testkapaciteten langt fra udnyttes fuldt ud.

- Der er cirka 40 procent af vores testkapacitet, der ikke er i brug lige nu, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen.


I december testede vi rigtig mange mennesker lige op til jul. Det gjorde, at vi forhåbentlig kunne holde den store smittespredning stangen.

Kurt Espersen, koncerndirektør


I hele regionen kan der testes op til 25.000 personer om dagen, men lige nu laves der kun omkring 16.000 tests om dagen.

- Det har jo den konsekvens, at nogle kan gå rundt i samfundet og smitte andre. Vi tester jo for at minimere smittespredningen, og hvis vi tester mindre, kan folk både med og uden symptomer smitte andre, siger Kurt Espersen.

Annonce

Intet spild

I løbet af hele december arbejdede Region Syddanmark på at opruste testkapaciteten, for at kunne håndtere det forventede tryk op til jul. Selvom langt færre bliver testet nu, er det ikke spildt arbejde, siger koncerndirektøren:

- I december testede vi rigtig mange mennesker lige op til jul. Det gjorde, at vi forhåbentlig kunne holde den store smittespredning, som følge af sociale komsammener, stangen.

I forhold til, om der skal arbejdes på at få flere til at blive testet, siger Kurt Espersen, at måske skal arbejdes på at opfordre folk til at blive testet mere regelmæssigt, men han nævner ingen konkrete planer.

Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, mener ikke, at oprustningen af testkapaciteten gennem december var spildt arbejde. Arkivfoto: Mette Mørk

En stor del af oprustningen af testcentrene handlede om at skaffe nok personale til centrene. Derfor sørger regionen også for, at der ikke bliver spildt for mange ressourcer på testcentrene.

- Vi prøver selvfølgelig at tilpasse vores podnings- og testapparat til det antal folk, der møder op. Men vi har en del tider ledige, så vi har personale, der måske ikke laver helt ligeså meget som inden jul, siger Kurt Espersen.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Dorthe Ullemose om Johan Emils exit: - Jeg er ked af, at han forlader partiet, og jeg ønsker ham held og lykke med hans liste

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Johan Emil Rasmussen om sin exit fra DF: - Dorthe Ullemose har det med at skubbe folk fra sig

Sport

OB blæste fremad i stormvejret

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Svendborg

Lokal formand om eks-DF'er: Har haft svært at ved at finde ud af, hvor han stod

Annonce