Annonce
Langeland

Forlod sin sidste stilling på grund af uenighed med menighedsråd: Langelandsk præst har forladt embedet

Allan Helmer Madsen nåede at være sognepræst på Langeland i knapt to år. Arkivfoto: Birger Vogelius
Allan Helmer Madsen har sagt op, og der er foreløbig vikar på gudstjenesterne i Lindelse, Humble, Ristinge og Kædeby.

Sognepræst i Humble og Lindelse sogn, Allan Madsen, har valgt at sige op og har forladt embedet. Det oplyser præstesekretær Lisa Pihl Jensen.

På søndag bliver det Li Have Otterstrøm, der til dagligt er præst i Bagenkop, der tager sig af gudstjenesten i Humble Kirke. Indtil der er fundet en fast vikar, vil gudstjenesterne blive varetaget af forskellige præster på skift.

Allan Helmer Madsen kom til Langeland i september 2017 og har altså været her i knapt to år. Han forlod sit forrige embede i Bjolderup og Uge sogne, hvor han havde været præst i to et halvt år, på grund af uenighed med menighedsrådet, oplyser Jyske Vestkysten. Det lykkedes ikke avisen at få uddybet, hvori uenigheden bestod.

Fyns Amts Avis har forgæves forsøgt at få kontakt med Allan Helmer Madsen selv, provst Trille Brink Westergaard og menighedsrådsformand Hanne Lillian Elnegaard for at spørge, hvorfor præsten har sagt op, og hvad han skal nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brandårsag ukendt: Ild i madras

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];