Annonce
Erhverv

Langelandsk håndværksfirma er gået konkurs

JP Montage løste blandt ander maler- og nedrivningsopgaver, men nu er de slut. Det alsidige, langelandske firma er gået konkurs. Genrefoto: Roland Petersen
En kombination af personlige forhold og kunder, der ikke betalte regningerne, er årsag til, at JP Montage ApS i Snøde er gået nedenom og hjem, oplyser ejeren.

Snøde: En skilsmisse og dårlige betalere.

Det er ifølge John Poulsen blandt årsagerne til, at hans virksomhed, JP Montage ApS, er taget under konkursbehandling.

- Det var ikke til at få penge for vores arbejde, og nogle kunder betalte ikke, så kassekreditten blev mere og mere belastet. Og når man så bliver skilt og ikke kan få ret lang snor økonomisk, så skal det gå galt, siger den nu tidligere ejer af virksomheden på Snødevej lidt nord for Snøde.

Den ernærede sig ved blandt andet nedrivninger og malerarbejde, oplyser John Poulsen, og det senest tilgængelige regnskab er fra 2018, hvor det blev til et underskud på 495.000 kroner før skat.

Ifølge regnskabet var der dengang tre personer på lønningslisten, men de tider er forbi for noget siden.

- Jeg har ikke haft ansatte, siden den sidste gik i oktober sidste år, siger John Poulsen, der desuden oplyser, at han ikke helt er klar over, hvem der egentlig har begæret konkursen. Og at han ingen lyst har til at gå ind i sagens detaljer.

- Jeg gider ikke snakke om det. Det er lukket nu, og jeg skal videre, siger han.

Annonce

Ingen penge til kreditorer

Boets kurator, advokat Lene Rønnov fra Ret & Råd Fyn i Odense, vil ikke oplyse, hvem der står bag konkursbegæringen, men oplyser, at det ikke er John Poulsen selv.

Og umiddelbart skal kreditorerne ikke skrue forventningerne op.

- Det er et bo med begrænsede aktiver, som jeg nu skal have vurderet og indhentet et tilbud på, så jeg får den bedst mulige pris. Men jeg vurderer, at konkursboet bliver afsluttet efter konkurslovens paragraf 143, hvilket betyder, at der ikke bliver dividende til kreditorerne, siger Lene Rønnov.

Hun oplyser også, at hendes arbejde er i den tidligere fase, og at hun endnu ikke har overblik over, hvor meget kreditorerne har til gode.

- Men det er ikke et beløb i millionklassen. Det er et lille, ukompliceret bo, som er nemt at gå til, siger advokaten og tilføjer, at hun har fin kontakt til den tidligere ledelse - altså John Poulsen. Som i øvrigt oplyser, at han havde bopæl på Langeland, til han flyttede til Middelfart-egnen for omkring fire år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fem testcentre på vej: Skal kunne corona-teste 5000 fynboer om dagen

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce