Annonce
Langeland

Langelandsk DF’er kræver ny linje efter katastrofevalg: Morten Messerschmidt er til skade for partiet

Dansk Folkepartis Kim Welcher (til venstre) træder ud af kommunalbestyrelsen efter to valgperioder. Han mener, at partiet ikke har formået at følge med tiden. Han hævder at sige, hvad mange DF'ere tænker, når han kræver et nyt formandskab. Foto: Andreas Bastiansen
Kommunalvalget blev et blodbad for Dansk Folkeparti, og Kristian Thulesen Dahl har allerede meddelt, at han stopper som formand. Men hans langelandske partifælle Kim Welcher kræver totalrenovering i partiet, og han mener at tale på vegne af et bredt udsnit af baglandet.

Langeland: Med 72 personlige stemmer fik afgående kommunalbestyrelsesmedlem Kim Welcher (DF) som mange af sine partifæller et katastrofalt valg. På landsplan er Dansk Folkeparti gået 132 mandater tilbage siden valget i 2017 - et fald på 60 procent - og på Langeland er partiet fra 1. januar ikke længere repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Ifølge Kim Welcher falder det tilbage på partiledelsen, som nu må tage konsekvensen.

Kristian Thulesen Dahl, som har betegnet partiet som 'et landsdækkende kommunalparti', offentliggjorde kort efter valget, at han trækker sig som formand ved et ekstraordinært årsmøde. Men Kim Welcher vil gøre hovedrent i partitoppen og opfordrer næstformand Morten Messerschmidt til at følge formandens eksempel.

Annonce

- Morten Messerschmidt er en hamrende dygtig politiker, men han er til skade for partiet, som det er nu med alle de dårlige sager, siger Kim Welcher, som gerne så folketingsmedlemmerne René Christensen og Merete Dea Larsen samt gruppeformand Peter Skaarup stå i spidsen for genrejsningen af partiet.

I seks år har vi haft uro i partiet, intern fnidderfnadder, vi har haft Meld og Feld-sagen, skænderier på Christiansborg, og udadtil har man synliggjort, at der er to blokke i partiet, som bekriger hinanden.

Kim Welcher, afgående byrådsmedlem for Dansk Folkeparti

Kim Welcher erkender at have gjort sig retrospektive tanker om afviklingen af sin egen valgkamp; hvorvidt han skulle have været mere synlig på sociale medier eller indgået i valgforbund med et andet parti. Men når lokalpolitikere landet over bliver hældt af brættet på den måde, som det var tilfældet, peger pilen på det aktuelle formandskab.

- I 98 kommuner går vi 50-75 procent tilbage. Det ville være helt ufatteligt og historieskrivende, hvis så mange spidskandidater klokker i det på samme dag på samme år i samme parti. Der er noget galt. I seks år har vi haft uro i partiet, intern fnidderfnadder, vi har haft Meld og Feld-sagen, skænderier på Christiansborg, og udadtil har man synliggjort, at der er to blokke i partiet, som bekriger hinanden.

Slik og taktik

Mens den nye konstituering i Rudkøbing blev forhandlet på plads natten til onsdag, forlod en slukøret Kim Welcher rådhuset med tasken under armen. Siden har han ligget på sofaen hjemme på gården og fyldt sig med chokolade, vingummier og TV2 News.

- Lige nu er jeg frustreret, ærgerlig og ked af det, siger han.

Selvom den lokalpolitiske karriere er sat på standby, er han stadig Svendborg-Langeland-kredsens folketingskandidat, og mens indholdet i slikposerne er forsvundet stykke for stykke, har han funderet over, hvordan han kan træde ud af den ruinhob af et parti, han stadig tilhører, og markere sig positivt frem mod folketingsvalget, som udskrives i løbet af halvandet år.

Efter DF’s vælgerlussing i tirsdags har han angiveligt været i kontakt med store dele af DF’s bagland, heriblandt udvalgsformænd og kommunalbestyrelsesmedlemmer i 14 valgkredse. Kim Welcher hævder at sige, hvad mange af hans partifæller tænker, når han langer ud efter ledelsen og kalder på en ny og mere tidssvarende politisk linje.

- Det nytter ikke noget kun at tale om ældre, kun at tale om indvandrere. Vi er nødt til at følge med tiden. Vi skal ikke gå bort fra indvandringspolitik, men Danmark er mere end indvandrere. Der er andet i Danmark og verden end indvandrere, og det skal der også være plads til. Ingen med bare en lille smule politisk interesse er i tvivl om, hvad Dansk Folkeparti står for på indvandrer-området. Men hvad vil vi på det grønne område, hvad vil gøre for boligejerne, hvad vil vi gøre for de unge? Her har vi en opgave at løfte.

Annonce

En ny linje

Kim Welchers kandidatur til Folketinget kom i stand, mens sagen om udrejsecentret rasede. I de dage virkede der til at være en opdrift i hans karriere. Efter regeringen havde brændt nallerne på Holmegaard meddelte gårdejeren fra Nørreballe, at han var i færd med at sælge indholdet i sin antikforretning for at kunne føre valgkamp på to fronter.

Den ene front tabte han tirsdag aften. Den anden er endnu ikke tabt. Men med 72 personlige stemmer i egen baghave virker vejen til Christiansborg i højere grad brolagt med gode intentioner end gode chancer.

Sådan ser Kim Welcher det ikke. Han mener, at han har tre konkrete forslag til, hvad der skal være med til at profilere Dansk Folkeparti fremover, som kan bære ham ind i Folketinget.

- Man skal lave en differentieret model af vores fradrag, så du får et mindre fradrag, hvis du køber en ejendom i Gentofte, end du gør, hvis du køber en ejendom på Langeland eller i Thy. Vi skal skubbe folk med gode indtægter lidt ud af storbyerne og de velstillede kommuner. Det vil også løfte velfærden og det sociale niveau i de mindre velstillede kommuner.

Et andet hans forslag handler om at allokere to tredjedele af nye boligområder til naturområder. Endelig mener han, at SU'en skal bindes op på lønudviklingen og generelle prisstigninger.

- På den måde kan studerende fra mindre bemidlede familier bedre få tingene til at hænge sammen.

Han mener ikke, at han havde mulighed for at offentliggøre sine idéer om en nye linje med alt, hvad dertil hører af udskiftning på formandsposter og supplementer til de gamle mærkesager, mens han sad i kommunalbestyrelsen.

- Det var svært, fordi jeg havde bakket Kristian Thulesen Dahl op og til delegeretmøder sagt, at vi måtte bakke op om ham og så se, hvad kommunalvalget bringer. Når vi så får en vælgerlussing, som ingen havde forestillet sig, er jeg nødt til at hive støtten, siger Kim Welcher.

Annonce
Langeland For abonnenter

DF-kandidat tabte lodtrækning: Meldte hele familien ud af partiet

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Efter et halvt år på markedet: Italiensk specialbutik er solgt til kokkepar, der tilbringer alle somre i støvlelandet

Ærø For abonnenter

Tidligere HF-søfartsstuderende taler ud om druk- og narkokultur: - Det ville vi ikke udsætte vores børn for

Langeland

Vigepligtsuheld i kryds: Person kørt til OUH

Ærø

To skoler gennemsøgt i stor narkosag: Mistanke om salg over Snapchat

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flere og flere biler øger presset: Hvor længe skal vi vente på omfartsvejen?

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Langeland

Debat: Er det ikke ved at være på tide, at Langeland Kommune kaster håndklædet i ringen?

Svendborg

Video: Store flammer har brændt bygning helt ned - vej spærret af kraftig brand

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Faaborg-Midtfyn

Ny trend: Faaborg-ejendomme bliver solgt til yngre og erhvervsaktive

Navne For abonnenter

Klar tale: Eva Kristina Mikkelsen fortæller skarpt og skrapt

Sport

Kaptajn Enevold og kaninerne er klar til kamp trods længere kamppause: - Vi må ikke undervurdere Næstveds styrke

Annonce