Annonce
Langeland

Langelandsfortet må genåbne: Men museet åbner først til påske - meget kan opleves allerede nu

Langelandsfortet er blandt de første, der må åbne ifølge den nyeste genåbningsplan. Det glæder både museumsleder Peer Henrik Hansen og en turistfamilie, der nød at se fortet udefra i vinterferien. Foto: Anna Stærbo
På Langelandsfortet smelter den kolde krig sammen med Langelands bløde natur. Og eftersom museet langt hen ad vejen kan opleves udenfor i det historiske landskab, kan man allerede nu besøge fortet udefra, selvom museet har lukket. Musseet er en del af regeringens genåbningsplan – men alligevel har ledelsen besluttet at vente til påske med at åbne.

Sydlangeland: Når folk ikke må komme ind på museerne, må museerne komme ud til folk. Det er en del af Langelandsfortets seneste succes og løsning på coronapandemiens mange begrænsninger. Og eftersom fortet langt hen ad vejen kan opleves ude i det fri på hele 11 hektar land, er koldkrigsmuseet en del af regeringens nye genåbningsplan, der blev offentliggjort onsdag.

Af planen fremgår det, at udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om, at man kan vise en negativ coronatest, der er højest 72 timer gammel.

På Langelandsfortet smelter voldsom krigshistorie sammen med blød natur. Og med coronakrisens indtog er det som om, historieformidlingen og naturen nærmer sig hinanden mere og mere.

For godt et år siden satte museumsledelsen processen i gang med at tilpasse museet til den nye globale virkelighed. Nogle udstillinger er allerede rykket udenfor. Flere er på vej.

- Vi flytter nogle af fortællingerne ned fra væggene i bunkerne op i Guds fri natur, fortæller museumsleder Peer Henrik Hansen, mens han viser rundt på fortet.

Han mener, at coronakrisen har tvunget museet til at fremskynde nogle tiltag, som ellers havde været længere undervejs.

- Vi har længe tænkt i at lave mere formidling udendørs. Nu bliver det her anledningen til, at vi får sparket nogle flere formidlingstiltag ud i landet hernede – så man kan få en oplevelse her, selvom museet er lukket, og man ikke kan komme ned i bunkerne, siger han.

I stedet for at plancherne hænger på en væg, kan de lige så godt komme ud, hvor det bliver mere tilgængeligt, mener museumslederen.

- På den korte bane handler det om at give besøgende en god oplevelse – at man kan gå på museum, selvom der er nogle restriktioner, som gør, at man ikke kan få lov til at gå ind i de bunkers. På den længere bane handler det også om at kunne lave formidling på vores område, så det kommer folk til gavn hele året, siger Peer Henrik Hansen.

Annonce

Forhindringsbanen

Og plancher er kun en lille del af det, man kan opleve udefra på Langelandsfortet. Det viser sig hurtigt, at det kan blive langt mere actionpacked.

Vi bevæger os ned i en lille dal mellem de markante langelandske hatbakker til en udendørs træningsbane. Og det er ikke hvilken som helst træningsbane – men præcis den udgave, der bliver brugt til at teste personer til frømandskorpsets optagelsesprøve.

Efter et lille pres fra avisens udsendte lykkes det at få museumslederen til at demonstrere, hvordan træningsbanen fungerer.

Konklusionen - man behøver ikke at være soldat for at kunne nye godt af forhindringsbanen.

Og banen er også god for børn og barnlige sjæle. Familien Rolandsen fra Greve, der holder vinterferie på Langeland, er slået et smut forbi Langelandsfortet. Og til deres store overraskelse ender de med at tilbringe næsten en time med at gå rundt på fortet.

Træningsbanen er et klart højdepunkt, fortæller familiens to yngste medlemmer på 13 og 11 år – Valdemar og Christoffer Rolandsen.

Familien Rolandsen med Christina, Valdemar, Christoffer og Kevin nød at besøge Langelandsfortet, selvom museet var lukket. De glæder sig til at komme igen, når museet åbner officielt. Foto: Anna Stærbo

- Der sker jo stort set ingenting på grund af corona, så det har været fint at opleve Langelandsfortet for ungerne. Og vi vil helt klart komme igen, når det åbner – hvis vi er på Langeland, siger Christina Rolandsen.

Annonce

Åbner 28. marts

Med en besøgsrekord på mere end 50.000 mennesker på fem måneder sidste år, giver det god mening, at museet får mere brug for at udnytte pladsen udenfor.

Og besøgstallet er formentlig langt højere med de officielle tal, for museet har tilsyneladende også besøgende uden for åbningstiden som familien Rolandsen.

På Langelandsfortet kan man blandt andet prøve kræfter med en træningsbane magen til den, der bruges til frømandskorpsets optagelsesprøve. Foto: Anna Stærbo

Med regeringen genåbningsplan kan Langelandsfortet slå dørene op allerede i næste uge. Men det kommer ikke til at ske, fortæller Peer Henrik Hansen.

- Vi følger vores normale åbningsplan, som hedder søndag den 28. marts - palmesøndag. Det ville ikke give mening at åbne før, fordi vi ikke har fået alt på plads. Og naturområdet kan de se i forvejen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce