Annonce
Søsiden

Langelands-ubådens søster blev Danmarks sidste

Ubåden Sælen er søsterfartøj til Langelandsforts Springeren. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sælen, Sehested og Peder Skram udgør Holmens flydende museums-flåde.

HOLMEN: Gennem næsten 100 år har det danske søværn anvendt ubåde. Epoken sluttede i 2004. Nu er der kun tre museums-ubåde tilbage.

En af dem, Springeren, kan ses på søfartsmuseet i Aalborg og en anden, også Springeren, kan opleves på koldkrigsmuseet Langelandsfort ved Bagenkop.

Den tredje, S323 Sælen, er søsterfartøj til Springeren på Langeland og indgår i dag i museumssamlingen ”Skibene på Holmen”.

Annonce

Når to ubåde bærer sammen navn skyldes det, at Søværnet ofte genbruger skibsnavne. S329 Springeren i Aalborg er den ældste og er af Delfinen-klassen. Den var operativ til 1990.

FAKTA: Skibene på Holmen

Skibene På Holmen har undertitlen ”Det flydende Koldkrigsmuseum”.

Foruden de to flydende enheder fregatten Peder Skram og torpedomissilbåden Sehested omfatter samlingen også den kaj-opstillede ubåd Sælen samt mastekranen.

Ubåden og torpedomissilbåden ejes af Nationalmuseet og passes og driftes sammen med Peder Skram af frivillige.

Fartøjerne er placeret omkring mastekranen på Nyholm. Området blev anlagt som flådens værft og base i slutningen af 1600-tallet - bl. a. bygget på udfasede orlogsskibe og affald fra Københavns gader.

Flåden benytter stadig nogle bygninger og har ca. 200 arbejdspladser, men skal rømme senest i 2023.

Fremtidens anvendelse af arealet drøftes, men er endnu uafklaret.

Området Nyholm er åbent i dagtimerne året rundt. Besøgsmuligheder på fartøjer og mastekran kan ses på skibenepaaholmen.dk.  sosn

Gennem torpedoportene ved stævnen kunne også udsluses frømænd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen


S322 Springeren på Langeland er af den yngre Tumleren-klassen og strøg ligesom søsterfartøjet Sælen på Holmen kommando for 16 år siden. Dermed afsluttede den dansk sejlende ubåds-historie, der indledtes i 1909.

Sælen på Holmen var i tjeneste tre uger længere end søsteren på Langelandsfort. Klassens tredje søster, S322 Tumleren, blev skrottet i 2004.

Foran Sælen på Holmen er opstillet en torpedo. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Langelandsforts Springeren er søsterfartøj til Sælen på Holmen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen


Sælen blev bygget i Tyskland i 1965 i en serie på 15 ubåde til det norske søværn.

I 1990 blev Sælen overtaget og moderniseret af det danske søværn. Under bugsering i Kattegat samme år sank Sælen, blev bjerget og måtte derefter gennemgå to års renovering.

I de følgende år indgik Sælen i Natos antiterror-indsats i Middelhavet. Dens primære mission var at skygge mistænkelige overflade-fartøjer.

Sælen blev også kendt for sin medvirken i Golfen under krigen i 2003 mod Irak-diktatoren Saddam Husseins styre. I den brede befolkning påkaldte det sig dengang nogen moro, at Danmark bidrog til en ørkenkrig med en ubåd.

Skulle der opstå ufred nær de hjemlige farvande, var Sælen og dens søstre kommet under tysk kommando i den østlige del af Østsersøen. Sælen var armeret med otte trådstyrede torpedoer. Desuden var den konstrueret, så frømænd kunne udsluses gennem torpedorørene.

Sælen står på kajen ved Holmen og fremstår fuldstændig, som da den blev taget ud af tjeneste.

Torpedomissilbåden Sehested er den eneste bevarede af Søværnets engang ti fartøjer af denne type betegnet Willemoes-klassen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Den sidste torpedomissilbåd

Foran mastekranen strækker sig den slanke, 46 meter lange, flydende torpedomissilbåd Sehested.

Sammen med ni søskende i Willemoes-klassen blev den bygget i Frederikshavn i 1977-1978.

Torpedomissilbådenes tid i Søværnet sluttede i 2000. De svært bevæbnede torpedebådes styrke var også hurtighed. Med gasturbiner som fremdrift kunne de skyde 40 knob. Brændstofforbrug: 4500 liter i timen.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forening for forældre med anbragte børn kalder sagen om lille Marco "grotesk": - Forældrene blev lovet mere samvær allerede i maj

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

En læser får svar: - Skal jeg virkelig køre slalom mellem hestepærer?

Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Fyn

Mere vand på vej: DMI varsler risiko for skybrud og torden

Debat

Kronik: Visioner for en sammenhængende kommune

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det har længe været passé med kæft-trit-og-retning

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Søsiden

Se billeder fra præmie-show: Øhavs-skonnerter toppede i Fyn Rundt

Svendborg

Svendborgenserne sorterer skrald som aldrig før efter ny lov, men en ting halter:- Mange er bange for at gøre noget forkert

Sport

Mens du sov: Badminton-Axelsen videre, svømme-Blume videre og løber-Sara videre

Langeland

Carsten Holm er kåret som ugens nummer 1 VIP: - Det er sjovt, når sådanne to verdener mødes

Svendborg For abonnenter

Tak, men nej tak: To røde partier har afvist valgforbund med Enhedslisten

Svendborg

Spidskandidaterne: Bo Hansen ville allerhelst placere vindmøller på havet

Annonce