Annonce
Langeland

Langelands Bonderøv bor i Snøde Udflytter: Ungt par valgte et liv i nærhed

Sofie Myhr og Regin Bennetzen ved årets høst af hvidløg. inden længe skal de nye hvidløg i jorden til næste års produktion. Foto: Katrine Becher Damkjær
Regin Bennetzen og Fie Myhr sælger friske grøntsager fra Snøde Udflytter til  langelænderne. De har valgt storbyen fra for at få større nærhed og sammenhæng i tilværelsen.
Annonce

Snøde Udflytter: Man skal helt derud på landet, hvor græstotterne stikker op af asfalten, for at finde Calendula - en grøntsagproducent, der forsyner langlænderne med friske grøntsager hver tirsdag fra markedet på Lohals Havn eller via grøntsagskasser på abonnement hver torsdag.

Herude på Mosevej i Snøde Udflytter bor Fie Myhr og Regin Bennetzen, deres snart tre-årige datter Fenja og sidst på måneden en ny lille baby.

Ejendommen er et gammelt lavloftet stuehus, staldbygninger og 2,5 hektar jord. Kattekillingerne ligger i en bunke i stalden og varmer hinanden, på væggen er værktøjet sirligt ophængt. For Regin Bennetzen vil gerne lave alting selv og kan sagtens identificere sig med Bonderøven Frank Ericsen fra DR.

Annonce

Høns på hjul

Udenfor stalden vogter to moskuænder deres gule, dunede ællinger, og hanen galer i den mobile hønsegård.

Moskusænderne vogter ællingerne. De har god tid, de bliver først slagtet til jul. Foto: Katrine Becher Damkjær

Her bor 20 høns, der græsser ukrudtet og afleverer deres gødning over et større område, efterhånden som hønsegården flyttes rundt på jorden.

Det meste af hønsenes næring finder de selv, og producerer æg i brune, beige og grønlige  farver i æggeskallen og med orangegule blommer. Her skal der med tiden plantes bærbuske og frugttræer.

Den mobile hønsehus og indhegningen bliver flyttet med jævne mellemrum, så hønsene både kan græsse og gøde området, hvor der senere skal være bærbuske og frugttræer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Et andet sted på jorden går fem får og et stort drivhus optager pladsen midt i området. Herinde er der blandt andet tomater, chili, agurker og basilikum.  Det er særlige sorter og grønsagerne supleres af blomster, der kan holde skadedyr på afstand.

Annonce

Grønsager i permakultur

Udenfor drivhuset strutter gulerødder, rødbeder, løg, porrer, salater, selleri, kål, kartofler, majs og græskar i et særligt sædskifte i lange 75 cm brede baner.

Jorden bliver ikke gravet, højst løsnet en anelse efter mange års traditionel dyrkning, og ejendommen drives efter permakulturprincipper.


Der var masser af mennesker, men jeg savnede nærhed og sammenhæng i tilværelsen. Som barn var jeg altid ude og det fandt jeg ud af, at jeg manglede.

Regin Bennetzen


- Ideen er at bevare de mikroorganismer, der er i jorden, derfor graver vi ikke jorden. Vi lægger kompost ud og sår meget tæt i de 75 cm brede baner i et bestemt sædskifte. Ved den dyrkningsmetode sikrer vi, at vand og kulstof, altså CO2 bliver i jorden, fortæller Regin Bennetzen.

Annonce

På vej mod nærhed

Han og Fie Myhr  har været på en længere dannelsesrejse før de kom til Mosevej i Snøde Udflytter i marts sidste år.

Snart treårige Fenja trives hjemmevant i gangene langs grønsagerne, og der er både jordbær og ærter hun flittigt forsyner sig med.  Foto: Katrine Becher Damkjær

Regin Bennetzen er opvokset i Jylland, og tog efter gymnasietiden til København, hvor han levede et hektisk liv blandt andet som bartender på dyre hoteller.

- Der var masser af mennesker, men jeg savnede nærhed og sammenhæng i tilværelsen. Som barn var jeg altid ude, og det fandt jeg ud af, at jeg manglede.

Permakultur

Permakultur eller Permanent Agriculture betyder "vedvarende kultur". Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug, hvor man arbejder med forudsætninger for en vedvarende dyrkning. Dvs. at monokulturelle systemer erstattes af polykulturel opbygning af produktion, bosætninger og forsyninger. Det hele sker på baggrund af naturlige mønstre. Begrebet bruges desuden i forbindelse med design af boliger og bymiljøer, som kan indpasses i naturlige mønstre.

- Jeg var interesseret i, hvordan man kunne skabe et liv uden stor gældssætning, og hvor man kunne producere sin egen mad. Jeg har altid være en rebel, og jeg syntes, at de traditionelle uddannelser som gartner eller landmand fastholdt mig systemet.

- Min bror er landmand og introducerede mig til en økologisk avler i Nordsjælland, som jeg opsøgte og bad om lov til at komme i praktik hos. Jeg endte med at bo og leve der i tre et halvt år, der oplevede jeg den nærhed og det fælleskab, som man havde på landet i gamle dage, siger han.

Annonce

Akademiker på Langeland

Fie Myhr er bachelor i folkesundhed og kandidat i forvaltning. Hun arbejder, når hun ikke er på barselsorlov, i Frivilligcenter Langeland, hvor hun har stået for et projekt, der skal inddrage ensomme ældre i lokale fællesskaber.

Regin Bennetzen dyrker kartoflerne ovenpå en komposten og omgivet af et tykt lag halm. Så skal de hverken lugea eller hyppes og de er næsten rene, når de kommer op. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Det er et helt andet liv at være her på Langeland. Jeg har ikke i første omgang været så motiveret for den her livsstil som Regin. Jeg har taget en uddannelse, hvor jeg blandt andet har været ministersekretær, og hvor jeg så en lang karriere foran mig, måske i udlandet. Men jeg føler mig meget hjemme her på Langeland og ved at være så tæt med min familie. Jeg har måske været lidt længere undervejs end Regin med at tage ideerne til mig, men jeg kan stadig bruge min uddannelse, og jeg har også uddannet mig i principeprne omkring permakultur, siger hun.

Foreløbig er den lille familie kun halvandet år inde i en længere proces med at dyrke jorden og skabe et liv i Snøde, med tiden skal de også opføre et helt nyt hus efter bæredygtige principper.  Men de har allerede taget Regins forældre med sig fra Jylland.

De har købt hus i Snøde, og selvom huset hjemme i Thy endnu ikke er solgt, opholder de sig  mest på Langeland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

Kommentar: De forbandede drikkepenge

Annonce