Annonce
Langeland

Langeland varmer op til jubilæum: Mål for naturfagene før Ørsteds skelsættende opdagelse

Strategien bliver blandt andet taget i brug, når jubilæet for Ørsteds opdagelse fejres næste år. Foto: Hans Sturesson
Langeland Kommune får sin egen sciencestrategi for børn og unge

LANGELAND: På kommunalbestyrelsens møde var der under spørgetid en tilhører, som spurgte til de mange - ofte indforståede - forkortelser, der ligger i dagsordener, og nogle gange betydeligt flere end andre. Måske burde en anden behjertet sjæl spørge til de engelske gloser, som vinder mere og mere indpas i den daglige omgang med sproget - i øvrigt ikke kun på Langeland, men i hele det danske samfund som sådan.

Det gælder for eksempel en nyskabelse inden for undervisningsområdet. Langeland Kommune har fået en sciencestrategi. Det dækker, hvad der i øvrigt også står i selve dokumentet, over betegnelserne naturvidenskab og naturfag.

Strategien gælder for 0-18-årige, og den er udarbejdet i samarbejde mellem forvaltningen og folkeskolen og med diverse hjælpe fra udefrakommende læringsmiljøer og dagtilbud.

I kommunalbestyrelsen blev der udtryk glæde over strategien.

- Den bliver et solidt redskab, når børn og unge skal lære om naturen, og den vil være med til et stærkt samspil, når vi næste år gennemfører et projekt i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af magnetismen, nævnte formanden for Lærings-, Social- og Kulturudvalget, Jan Ole Jakobsen (V).

Udvalgets næstformand, Tonny Gjersen (SF) fulgte op.

- Strategien vil gøre dem bevidste om vores kulturarv samt lægge op til brug af naturen og dens skatter. Børn og unge skal ud at lytte, føle og smage på naturen, sagde Tonny Gjersen.

Lisa Pihl Jensen (S) var også tilfreds med strategien, men tilsluttede sig et høringssvar, som fandt formuleringerne i strategien noget tunge med risiko for at miste fokus på selve indholdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

Annonce