Annonce
Langeland

Langeland på bekymringslisten: Alvoren afhænger af, om de tre coronatilfælde har relation til hinanden, mener borgmester

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) er bekymret for, at kommunen nu er kommet på myndighedernes bekymringsliste med tre coronatilfælde. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) er bekymret for udviklingen, men alvoren af situationen afhænger af, om de tre coronatilfælde har noget med hinanden at gøre, mener borgmesteren.
Annonce

Langeland: Endnu en person har fået corona på Langeland, og dermed er Langeland Kommune lørdag kommet på myndighedernes bekymringsliste. Det skyldes, at antallet af coronatilfælde i kommunen nu er oppe på tre.

Dermed ligger incidenstallet lige nu på 24,1 – og overstiger derfor bekymringsgrænsen, som er sat ved 20 smittede per 100.000 indbyggere. Langeland Kommune har 12.491 indbyggere.

Udviklingen bekymrer Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

- Selvfølgelig er jeg bekymret. Nu skal vi lige have analyseret lidt på tallene, for det er meget små tal på Langeland. Der bor jo ikke flere på Langeland, end der gør i en enkelt gade i København, siger Tonni Hansen, der var bekendt med, at Langeland havde to tilfælde.

- Så vi gik jo bare og ventede på, om der ville komme en til, siger han.

Annonce

Kan være meget alvorligt

Nu er der så en tredje tilfælde af corona, og selvom tre måske ikke lyder af meget, kan det alligevel være en alvorlig situation, mener borgmesteren.

- Hvis det er sådan, at man kan lokalisere de tre personer og få indkapslet smitten, så er det ikke bekymrende. Men hvis det er tegn på, at smitten er spredt rundtomkring i samfundet, og vi ikke har styr på det, så er det meget bekymrende, siger Tonni Hansen, der især er bekymret, eftersom næsten halvdelen af befolkningen Langeland Kommune er særligt sårbare overfor coronasmitte - enten på grund af alder eller sygdom.

- Derfor skal vi passe rigtig godt på hinanden herovre. Jeg vil også opfordre til, at borgerne følger myndighedernes anvisninger. Og dem der er i risikogruppen, skal være ekstra forsigtige, siger han.

Søndag aften mødes kriseberedskabet i Langeland Kommune for at lave en plan i lyset af, at kommunen er kommet på bekymringslisten.

- Det handler om vores kontrakt med sundhedsmyndighederne, for vi følger jo de vejledninger, vi får fra dem. Så selvom det ikke står lige så slemt til som i Faaborg-Midtfyn eller Odense, er det her også en anledning til at minde os selv om, at det er alvorligt, siger borgmesteren.

Annonce

Ingen skærpede krav

Han mener dog ikke, at de seneste tal giver anledning til at skærpe kravene til befolkningen i kommunen.

- Vi har stadig forsamlingsfrihed, og man må stadig holde private fester.

For kommunens vedkommende er næste skridt at sikre et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne.

- Jeg vil gætte på, at vi skal se på, hvor de tre smittede kommer fra. Er det nogen, der kender hinanden, eller er det en spredt smitte i vores samfund – hvis det er det sidste, er det meget alvorligt. Hvis det derimod er nogen, som er tæt forbundne, så kan man isolere det, siger han.

Tonni Hansen understreger, at Langeland Kommune ikke kan se, hvem de tre smittede er.

- Vi kan bare se tallet tre, men Statens Serum Institut ved meget mere. De har styr på CPR-numre. Det har vi ikke, siger han.

Søndag eftermiddag var Langelands incidenstal steget til 32,1, da der er endnu et coronatilfælde på Langeland, som dermed lige nu har fire bekræftede coronasmittede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce