Annonce
Langeland

Langeland i kamp mod misbrug af stoffer og alkohol: Aftaler står til fornyelse

Langeland køber ydelser i kampen mod alkoholmisbrug af Svendborg Kommune. I første halvår 2019 var 19 langelændere i behandling - 16 mænd og tre kvinder. Arkivfoto: Kim Rune
Langeland står til at forlænge to samarbejdsaftaler med Svendborg
Annonce

LANGELAND: Kampen mod misbrug af alkohol og stoffer er vigtig for alle kommuner, og i Langelands tilfælde sker det via et samarbejde med Svendborg Kommune. De to aftaler udløber ved årsskiftet, men står til at blive forlænget for to år, 2020-21. Svendborg klarer ydelser, mens Langeland modtager og betaler efter forskellige takster. Også Ærø har et samarbejde med Svendborg.

Aftalen omkring stofmisbrug omfatter alene ambulant behandling, medicinudlevering og omsorgsbehandling, men ikke for eksempel behandling på døgninstitution eller rådgivning af institutioner.

Som led i aftalen er der en satellit i Sundhedshuset i Rudkøbing, hvor folk mellem 14 og 25 år kan kan komme på onsdage.

Det samme gælder inden for alkoholbehandling, også om onsdagen, og der er tidsbestilling via Alkoholbehandlingen i Svendborg. Borgerne kan desuden altid henvende sig hos Alkoholbehandlingen i Svendborg.

I den nye aftale sættes også fokus på bl.a. fjernbehandling.

Kommunalbestyrelsen skal i sidste ende godkende aftalerne. /milo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce