Annonce
Langeland

Langeland halter langt bagefter med hurtigt internet: Andre ø-kommuner er langt fremme

Jørgen Jensen, formand for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, er overrasket over, at Langeland halter så meget bagefter. Foto: Hans-Henrik Dyssel.
Kun lidt under halvdelen af de langelandske adresser har en hurtig internetforbindelse. Sammenlignet med andre ø-kommuner er det meget lavt. Formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening er overrasket og peger på flere forklaringer. Og så mener han, at Langeland er ramt af et kæmpe svigt, der startede i 1999.
Annonce

Langeland: Når det kommer til hurtig internetforbindelse, er langelænderne dårligt stillet. Kun lige under halvdelen af øens beboere og virksomheder har en hurtig forbindelse.

Det viser en opgørelse fra Energistyrelsen, der sammenligner ø-kommunerne Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø, Ærø og Langeland.

På Langeland har kun 48 procent af boliger og virksomheder det, som styrelsen kalder en højhastighedsforbindelse, mens det for Ærøs vedkommende er 97 procent og for Læsøs vedkommende 100 procent.

Tallene overrasker formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen.

- Jeg blev overrasket over, at vi ligger så langt nede. Det er meget skidt, siger han og nævner, at det har stor betydning for et område at kunne tilbyde hurtig internetforbindelse.

Annonce

Den lange ø

Ifølge Jørgen Jensen er der flere forklaringer på, at Langeland halter så langt bagefter.

En tredjedel af langelænderne er over 65 år. Og det er en udfordring, hvis man skal have tilslutning til at gennemføre projekter, der giver hurtigere internetforbindelse, mener han.

Internetforbindelse ø-kommuner

- Mange er lidt bange for it og vil helst ikke gå ind til det nye. Det oplevede vi meget tydeligt, da vi søgte opbakning til bredbåndspuljen. Der er en del, der slet ikke har en computer, siger han og fortæller, at de frivillige i mobil- og bredbåndsforeningen blandt andet forklarer om mulighederne for telemedicin og videokonsultation med en hurtig bredbåndsforbindelse.

For det andet spiller den langelandske geografi en rolle på bundplaceringen. For det er dyrt at grave fibernet til en højhastighedsforbindelse ned - og jo længere, man skal grave, desto flere penge koster det for udbyderen.

- Vi har en hovedlinje gennem øen, men der bor mange ude i det åbne land, og da det koster ca 360 kroner pr. meter at grave ned, er det en hæmsko. Geografien gør, at udbyderne trækker sig, fordi de skal trække kabler på lange strækninger, lyder det fra formanden.

Annonce

Ikke vigtigt

Den tredje årsag til langelændernes tilbageholdenhed med selv at punge ud til en hurtig forbindelse er ifølge Jørgen Jensen, at det koster for meget.

- Indkomsten per borger her er meget lav sammenlignet med resten af landet. Og når man har skullet have 4000 kroner op ad lommen for at være med til at søge om penge i bredbåndspuljen, så er det for meget for mange, siger han og nævner, at argumenter om, at en højhastighedsforbindelse vil øge værdien af ens ejendom langt fra altid gør en forskel.


Der er et kæmpe svigt. Det startede i 1999, da det blev besluttet, at Danmarks it og tele skulle privatiseres og på kommercielle vilkår. Der havner Langeland i en dyb grøft grundet grundet befolkningens sammensætning og geografien

Jørgen Jensen, formand for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening


Og endelig har mobil- og bredbåndsforeningen oplevet, at mange af øens sommerhusejere slet ikke er interesseret i at være med i internetprojekter, fordi det ganske enkelt ikke er vigtigt for dem at kunne, når de holder ferie i deres sommerhus.

Annonce

Spænder ben

Langelands Mobil- og Bredbåndsforening har gjort Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet opmærksom på endnu en udfordring på Langeland. For der har været eksempler på, at mindre udbydere har lovet at kunne etablere hurtigt internt, men ifølge foreningen ikke har kunnet levere det.

Den problemstilling har betydning for, hvor mange på Langeland, der har kunnet søge om penge i bredbåndspuljen.

- Vi har klaget over, at udbydere kan spænde ben for os, lyder det fra Jørgen Jensen, der har foreslået ministeriet, at virksomheder skal prækvalificeres, inden de kan blokere for, at man kan søge om penge til bredbåndspuljen.

- Det ville de gerne gå videre med, lyder det fra formanden.

Annonce

Kæmpe svigt

Bredbåndspuljen har eksisteret i nogle år, men det er fra regeringens side ikke lagt op til, at den skal fortsætte.

Her fik Langeland ellers del i puljen med et tilskud på 12,4 millioner kroner sidste år. I år er knap 700 langelandske adresser gået sammen i i alt ni projekter, som har søgt om penge fra bredbåndspuljen.

- Vi kunne sagtens bruge en ny pulje på Langeland. Men hvis puljen ikke kommer igen, så satser vi på 5G, som er lige på trapperne, lyder det fra Jørgen Jensen, der mener, at områder som Langeland er blevet svigtet.

Bredbåndspuljen

Fem projekter på hele Langeland med Mobil- og bredbåndsforeningen i ryggen, fik i 2019 godkendt projekter til i alt 12,4 mio. kr. fra bredbåndspuljen, og det kommer til at dække 352 adresser.

Og i år er der ansøgninger inde fra ni projekter, som dækker 667 adresser. Senere på året bliver det afgjort, hvilke af de langelandske projekter, der opnår tilskud.

Bredbåndspuljen står til at blive afskaffet. Regeringen ønsker at nedlægge den, fordi man mener, at incitamentet fra udbydernes side er der til at etablere hurtigt internet de steder, hvor folk ønsker det.

Men der er politiske røster blandt andet i Venstre, der ønsker at bevare puljen, fordi man ikke her tror på, at alle områder til kunne få bredbånd uden en økonomisk håndsrækning.

- Der er et kæmpe svigt. Det startede i 1999, da det blev besluttet, at Danmarks it og tele skulle privatiseres og på kommercielle vilkår. Der havner Langeland i en dyb grøft grundet grundet befolkningens sammensætning og geografien, lyder det formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce