Annonce
Langeland

Langeland: Færre penge til politiske møder og konferencer

Langeland kommune vil bruge færre penge på politiske møder og konferencer. Foto: Nynne Bojsen Faartoft - arkiv
I 2018 brugte kommunen en kvart million kroner på politiske møder og konferencer. Det beløb skæres ned i år.

LANGELAND: I januar 2018 lagde kommunalbestyrelsen nye retningslinjer for Langeland kommunes deltagelse i politiske møder og konferencer, herunder Folkemødet på Bornholm. Sidste år brugte man samlet set 248.324 kroner på den slags udgifter, viser kommunens egen opgørelse.

For hele 2019 bliver det tal anderledes. Det samlede budget for alle kommunalpolitiske møder lander på cirka 170.000 kroner. Konsekvenserne bliver, at kommunen eksempelvis ved folkemødet på Bornholm er repræsenteret af maksimalt 11 personer. Udover borgmesteren vil det være syv politikere, direktionen og én administrativ medarbejder.

Det betød, at man i år brugte 63.000 på folkemødet mod 71.000 kroner året før. Største nedskæring findes på udgiftssiden til Kommunaløkonomisk Forum. En konference arrangeret af Kommuners Landsforening (KL). Her brugte Langeland kommune sidste år 52.104 kroner. I år var det tal nede på 23.100 kroner. Altså en reducering på 29.004 kroner.

Kommunens fagudvalg skal nu se på, om man, med den pose penge der nu er til rådighed, får nok ud af de politiske mødeaktiviteter i kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

GOG

2019 er væk: GOG-profil opereret i knæet

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce