Annonce
Langeland

Langeland får del i pulje: Fælles oplevelser for turister på fem danske øer

Langeland er med i turismeprojekt med fire andre øer. Projektet kaldes "The Big Five". Man kan lave fælles oplevelse og måske også besøge alle fem øer største by. Her er det Rudkøbing set oven fra. Arkivfoto: John Fredy
Langeland og fire andre øer samt Landdistrikternes Fællesråd får penge til at gøre noget.
Annonce

LANGELAND: Langeland er deltager i et fælles turismeprojekt for øer, kaldet "The Big Five", og de fem ø-kommuner, som er med, har netop modtaget tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der er 1,2 million kroner at gøre godt med i samarbejdet, oplyser Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i alt i denne omgang uddelt 38 millioner kroner til lokale og regionale turismeprojekter.

Landdistrikternes Fællesråd er også part i projektet, som udover Langeland involverer Ærø, Samsø, Læsø og Fanø - også alle selvstændige kommuner.

Langeland Kommune har tidligere bevilget 200.000 kroner som sin andel i projektet. De øvrige kommuner bidrager med et tilsvarende beløb, så der er cirka 2,2 millioner kroner i alt.

Borgmester Tonni Hansen (SF) er glad for støtten og for samarbejdet.

- Vi har nogle muligheder for at lave noget sammen. Vi har de samme problematikker inde på livet, og vi kan let sætte os ind i hinandens forhold, selv om vi ligger så spredt rundt geografisk lige bortset fra Langeland og Ærø, siger han.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig også over bevillingen og slår fast, at det viser, at det kan betale sig at samarbejde.

Annonce

Golf og topture

- Vi har alle vore styrker og udviklingspotentialer, og med et projekt som dette formår de fem kommuner at spille hinanden bedre, siger Steffen Damsgaard i pressemeddelelsen.

Som eksempler på, hvad man kan gøre, nævnes, at golfspillere kan tage en runde på alle fem øer. Man kan gå lokale vandreruter. Man kan bestige de højeste punkter på alle fem øer, få en gastronomisk oplevelse, eller man kan selv finde noget, og så dele ud af sine erfaringer.

Bevillingen kommer på et godt tidspunkt, hvor der er masser af gæster og gang i den på både campingpladser, i sommerhuse og lignende, men hvor man på den anden side også har et pænt efterslæb på grund af nedlukningen og den tabte forårssæson.

Samsø Kommune står for projektledelsen. Det hele skal køre over tre år.

- Nu skal vi videreudvikle projektet. Vi glæder os meget til at komme i gang, og bevillingen vil blive brugt både til aktiviteter og til markedsføring, siger Mette Løkke, erhvervs- og turistchef, Visit Samsø/Samsø Kommune.

Annonce

Svenskerne er væk i år

Fanø har lige som Langeland og Ærø mange tyskere, ikke nødvendigvis fra samme egne, mens Læsø især rummer norske gæster. På Samsø er det lidt mere blandet med langt overvejende turister fra andre dele af Danmark, fulgt at tyskere på andenpladsen og siden nordmænd.

Under normale omstændigheder ville der også være mange svenskere på Læsø, men på grund af coronaen må svenskere for tiden ikke besøge Danmark - med undtagelser, for eksempel arbejdsmæssige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

Kommentar: De forbandede drikkepenge

Annonce