Annonce
Langeland

Langelændere indsamlede 16.237 kroner til mennesker på flugt

Mere end 11 millioner kroner blev det til ved Dansk Flygtningehjælps årlige landsindsamling. Pressefoto: Jens Panduro
Annonce

Tusindvis af danskere var søndag den 3. november på gaden for at samle ind for Dansk Flygtningehjælp. Det resulterede i lidt over 11 millioner kroner, som nu skal bruges til blandt andet at hjælpe mennesker på flugt fra krigen i Syrien.

21 langelændere deltog i indsamlingen, og samlede 16.237 kroner ind til formålet. I alt havde mere end 10.000 danskere valgt at bruge tre timer af deres søndag formiddag på at samle ind til verdens flygtninge.

Og mens der stadig fintælles, og de sidste bidrag endnu løber ind via girokort og mobilindbetalinger, så siger resultatet mandag morgen lidt over 11 millioner kroner.

Det glæder direktør for global kommunikation og fundraising i Dansk Flygtningehjælp, Annette Spanggaard:

- Det er et rigtig godt resultat, som jeg kan love kommer til at gøre en livsvigtig forskel for mennesker på flugt. Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle de danskere, der var ude at gå for os i dag, eller som åbnede døren og gav et bidrag, siger hun ifølge en pressemeddelelse.

Pengene fra årets landsindsamling går til at hjælpe i nogle af verdens værste kriser lige nu. Det gælder blandt andet i Syrien og nabolandene. Udover Syrien vil pengene fra årets landsindsamling blandt andet gå til at hjælpe mennesker på flugt i Yemen og de mange rohingyafamilier, der lige nu befinder sig i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce