Annonce
Svendborg

Landsstævnet tilsættes klimadagsorden: SEAF støtter klimakanal for unge

Asbjørn Nielsen fra Efterskoleforeningen er projektleder på "Verden er vores", som bliver en del af landsstævnet i 2021. PR-foto
Et klimatopmøde for unge bliver en del af landsstævnet i Svendborg næste sommer. Det er Efterskoleforeningen, der sammen med flere andre parter er i gang med at sætte klimadagsordenen, og SEAF har valgt at støtte projektet med 50.000 kroner.
Annonce

Svendborg: Når klokken slår landsstævne i Svendborg til næste sommer, kommer der andet end idræt på dagsordenen.

Klima, bæredygtighed og FN's verdensmål skal med til landsstævne. Det vil Efterskoleforeningen være med til at sørge for, og det synes Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond er så god en idé, at den har valgt at støtte med 50.000 kroner.

Pengene går nærmere bestemt til en klimakanal, som skal laves af unge og for unge. Kanalen, der kommer til at køre på Youtube, vil bestå af unge, der udfordrer og dyster med hinanden i at tænke og handle bæredygtigt i deres hverdag.

Klimakanalen bliver en del af et klimatopmøde for unge, som vil blive flettet ind i landsstævnet, hvor adskillige tusinde efterskoleelever deltager. Det er Efterskoleforeningen, der sammen med Sydfyns Elforsyning, DGI, skolerne i Svendborg og landsstævnet allerede nu er i gang med at udvikle klimatopmødet, kanalen og undervisningsmaterialer, som det er håbet, at landets efterskoler vil benytte sig af.

Projektet er døbt "Verden er vores", og det har Asbjørn Nielsen fra Efterskoleforeningen som projektleder.

- Verden er vores har fokus på de ældste klasser, og vi ønsker at forankre en ny bevidsthed, så vi fremover passer mere på kloden. Vi tror på, at netop elever fra de ældste klasser fra Svendborgs skoler og landets efterskoler er de rette ambassadører, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Turist undrer sig over tætpakkede færger: - Er der fokus på coronasmitte?

Annonce