Annonce
Erhverv

Landbrugsfirma får overskud i fusionsår

Velas har blandt andet kontor i Vissenbjerg. PR-foto: Velas
Landbrugsrådgivningen Velas, der blev dannet sidste år, leverede et overskud på 13,9 millioner kroner i 2020. 10 millioner kroner udloddes til ejerforeningerne bag Velas.

Vissenbjerg: Trods corona-besværligheder og udfordringer med en storstilet fusion blev 2020 et godt år for Velas - landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget.

Velas, der har hovedsæde i Søften ved Aarhus og kontor i blandt andet Vissenbjerg, kom således ud med et rekordstort overskud på 13,9 millioner kroner mod 8,3 millioner kroner i 2019, og dermed kan ejerforeningerne bag se frem til et pænt udbytte. 10 millioner kroner sendes tilbage til de ni landboforeninger.

Så høj en udlodning til landbo- og familielandbrugsforeningerne bag Velas vidner om en virksomhed på rette vej og i god balance, mener bestyrelsesformand Nis Kristian Hjort.


Vi er meget tilfredse med, at Velas formår at generere et flot overskud, især i så omskifteligt et år, som 2020 har været.

Nis Kristian Hjort, bestyrelsesformand Velas


- Bidraget giver foreningerne mulighed for at levere et stort politisk arbejde til en reduceret pris for det enkelte medlem, og der er ingen tvivl om, at det gør en betydelig forskel for landmændene i foreningernes områder, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce

Fusion i 2019

Velas blev til i november 2019 som en fusion af de to rådgivningsvirksomheder jyske LMO og fynske Centrovice. Gennem hele 2020 har der været arbejdet hårdt på sammenlægningen af de to virksomheder, der altså nu som en enhed har leveret resultatet.

- Vi er meget tilfredse med, at Velas formår at generere et flot overskud, især i så omskifteligt et år, som 2020 har været. Resultatet viser med al tydelighed, at fusionen var den helt rigtige beslutning, siger bestyrelsesformand Nis Kristian Hjort.

Også administrerende direktør Jan Winther er tilfreds:

- Vi leverer i år et ekstraordinært flot resultat, som vidner om, at kunderne i den grad har efterspurgt vores ekspertise i løbet af året, og ikke mindst at vores medarbejdere har gjort alt, hvad de kunne, for at hjælpe landmænd og øvrige kunder, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Han peger på, at Velas gennem året har oplevet en vækst i rådgivningen på en række forretningsområder. Det har udmøntet sig i en udvidelse af bemandingen i flere afdelinger, blandt andet inden for kvæg, byggeri og rekruttering, løn & HR.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Dom over ny erhvervsstrategi: Aalborg, Aarhus og København vil også være Danmarks bedste, men hvordan skiller Odense sig ud?

Fyn

Politidirektør vil have stoppet uro: Visitationszone er for uskyldige borgeres skyld

Annonce