Annonce
Danmark

Landbruget vil have lempede krav til landmænd efter regnefejl

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Landmænd i klemme under nye kvælstofkrav bør slippe lettere efter regnefejl, mener Landbrug & Fødevarer.

En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmark udleder mindre kvælstof end hidtil oplyst.

Det sætter kvælstofsituation i et nyt lys, mener landbruget, hvor der stadig er utilfredshed over et lynindgreb før jul, som strammede kravene for kvælstofudledningen.

- Det har store konsekvenser, når man laver sådan et lynindgreb og griber afgørende ind i landmændenes mulighed for at tilrettelægge deres marker.

- Vi prøver ikke at løbe fra, at vi har en udfordring med vores kvælstofforbrug. Men vi har et krav om, at beslutninger skal ske på et ordentligt fagligt grundlag, siger formand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.

Organisationen repræsenterer landbruget, fødevareindustrien og de landbrugs- og fødevaretilknyttede erhverv. Organisationen har cirka 30.000 medlemmer på landsplan.

Aarhus Universitet er endnu ikke klar over det præcise omfang i den nye sag.

De årlige udledninger i perioden 1990-2018 er som gennemsnit overestimeret med cirka 1000 ton.

Ifølge Martin Merrild kan flere landmænd få det svært med de nye regler. Derfor bør der kigges på en særordning for dem.

- Man bør se på, om ikke man kan give rabat på kravene til de landmænd, der kommer i klemme og ikke kan overholde reglerne.

- Vi vil forbeholde os ret til at få det her regnet igennem og derefter tage en ny drøftelse med politikerne, siger Martin Merrild.

Regnefejlen rækker tilbage til 1990 og betyder, at der er udledt 3000 ton mindre kvælstof end oplyst i 2018.

Foreningen Bæredygtigt Landbrug, der består af knap 4000 konventionelle og økologiske landmænd, mener, at de seneste krav til landbruget helt bør annulleres.

- Vi er lige blevet pålagt at udlægge 200.000 hektar ekstra til efterafgrøder, fordi kvælstofudledningen ikke faldt nok.

- Uden den regnefejl havde de slet ikke haft nogen undskyldning for deres krav, siger direktør Hans Aarestrup til Jyllands-Posten.

Efterafgrøder vokser i efteråret og vinteren og suger kvælstof ud af jorden. Det er et effektivt redskab til at mindske kvælstofudledningen fra landbruget.

Kravene om efterafgrøder vil dog ifølge landbruget gå ud over høsten.

Derudover kom kravet sent i forhold til planlægningen, hvilket også er problematisk for landbruget.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Søsiden

Miljøskibs-farcen: Det er et par fine fartøjer. Vi glæder os til at tage dem i brug ...

Annonce