Annonce
Danmark

Løvkvist: Når magtpartierne finder sammen, lukker døren for borgerne

Når Socialdemokratiet og Venstre først er enige, kan befolkningen komme anstigende med alle de målinger og borgerforslag, den vil. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Det var det allerførste borgerforslag, der fik opbakning blandt 50.000 stemmeberettigede og dermed blev fremsat i Folketinget 2018: En kønsneutralt forbud mod rituel omskæring af ikke-myndige.

Det bortfaldt på grund af folketingsvalget i 2019, er blevet genfremsat og siden suppleret af et beslutningsforslag fra løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der kun fokuserer på omskæring af drenge. Og sådan er det lykkedes at holde liv i en dilemmafyldt debat, fordi der er så mange både borgere og politikere, der føler stærkt for, at Danmark skal gå enegang i verden som det første land, der forbyder rituel omskæring af mindreårige.

Sagen er, at de kan føle lige så stærkt, de vil.

Annonce

Her er bare kræfter på spil, som kan sætte al udvikling og fremskridt (og det modsatte) ud af spil: Magtpartierne har sat sig på dagsordenen.

Spillet er aftalt. Hvis bookmakere var involveret, ville spilmyndighederne straks sætte ind med anklager om matchfixing.

Her er de to ting, der er væsentlige at forstå, hvis man vil gennemskue det rituelle politiske cirkus i omskæringsdebatten:

1. Når magtpartierne fletter fingre, er spillet forbi

Ni ud af ti danskere mener, at omskæring af drenge under 18 skal forbydes. Det åbner døren for, at borgerne på ethvert givent tidspunkt kan få direkte indflydelse på beslutningsprocesserne ved at fremsætte borgerforslag, der gennemtvinger en politisk behandling - angiveligt.

Men Venstre og Socialdemokratiet er modstandere af forslaget. Officielt med begrundelsen at det vil ramme danske jøder i en grad, så de vil føle sig nødsaget til at søge ly i andre lande, der så vil udvise større forståelse for det løfte, som de vestlige lande - i særdeleshed Danmark - gav jøderne om fremtidig beskyttelse efter Anden Verdenskrig.

Men helt sikkert også med begrundelsen at det vil få konsekvenser for Danmarks forhold til Israel - som statsminister Mette Frederiksen i coronatiden bruger som en ven på siden i spillet mod EU - og ikke mindst USA.

Foreningen Intact Denmark, der tog initiativ til borgerforslaget, har i P1 Morgen fortalt om at være til møde med repræsentanter for den amerikanske ambassade i Danmark, hvor amerikanerne angiveligt skulle have givet udtryk for, at USA er klar med økonomiske og/eller diplomatiske sanktioner ved et forbud. Og 21 Søndag på DR har afsløret, at USA og Israel officielt har udtrykt "stor bekymring".

Men begrundelserne er egentlige ikke vigtige, når magtpartierne står sammen. De gennemfører eller stopper alt, hvad de bliver enige om. Døren bliver simpelthen bare lukket for borgerne.

Man så det, da de indskrænkede adgangen til indsigt i beslutningsprocesser i statsadministrationen ved at lægge en dæmper på åbenheden i offentlighedsloven.

Man ser det, når de sikrer virksomheder og erhvervslederes adgang til at give valgkampsstøtte til politikere og partier, uden offentligheden får indblik i omfanget af støtten.

Man ser det, når de bliver enige om, at politikere skal kunne sætte diplomater af i kampen om udvalgte stillinger i udenrigstjenesten.

Og sådan kunne man blive ved.

Sådan er det bare.

2. Det er en fremragende sag for lykkeridere

Hvem greb som den første politiker stemningen i befolkningen og initiativkraften bag borgerforslaget?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der netop havde tabt en magtkamp i Liberal Alliance, var blevet løsgænger og havde brug for opmærksomhed, der kunne gøre drømmen om partiet Fremad realistisk.

Han kom tilbage på landkortet og var for en kort stund omdrejningspunktet. Siden har han så fået mindre brug for opmærksomheden, fordi partiet kuldsejlede. Nu er han dybest set bare fanget af tidligere gerning, hvor han egentlig hellere ville hygge sig med at tale Lars Løkke Rasmussens kommende parti op samtidig med, at han med svindende troværdighed holder fast i, at han aldrig selv bliver en del af det.

Hvem greb som den næste politiker stemningen i befolkningen og twistede det fermt ind i sin helt egen dagsorden?

Inger Støjberg, der netop havde tabt en magtkamp i Venstre, var blevet løsgænger, tiltalt i en rigsretssag og havde brug for opmærksomhed, der kunne gøre drømmen om en fremtid i politik realistisk.

Hun fremsatte et ændringsforslag til Ammitzbøll-Billes beslutningsforslag, så man blot skal forbyde omskæring af mindreårige otte dage efter fødslen. Så kan jøderne nemlig beholde deres omskæringsskik, mens muslimerne vil blive tvunget til enten at droppe sin eller at indrette sig efter jødernes.

Ammitzbøll-Billes besluningsforslag skulle have været førstebehandlet i Folketinget tirsdag sen eftermiddag eller aften, men blev udskudt i sidste øjeblik, fordi han blev syg. Som Ammitzbøll-Bille skriver på twitter:

"Kommer nok første på i næste samling. Men skal nok komme"

Og sådan har et par politikere i nød fået en planke at klamre sig til, mens kaptajnerne på broen i magtens centrum fastholder deres jerngreb om roret.


Men begrundelserne er egentlige ikke vigtige, når magtpartierne står sammen. De gennemfører eller stopper alt, hvad de bliver enige om. Døren bliver simpelthen bare lukket for borgerne.

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce