Annonce
Ærø

Læsere mødte talstærkt op for at få svar: Hvordan får vi klokkefrøen tilbage til Ærø?

Omkring 25 af avisens læsere havde trodset regn og blæst for at tage på tur i området omkring Voderup Klint for at finde ud af, hvorfor klokkefrøen ikke længere lever i området.
Klokkefrøen er en meget krævende padde, måtte mange af avisens læsere sande, da de onsdag aften tog til læserarrangement med Fyns Amts Avis for at blive klogere på, hvorfor den lille frø er uddød på Ærø.
Annonce

Voderup: Hvorfor er klokkefrøen uddød på Ærø? Det var det store spørgsmål, som blev stillet igen og igen til det læserarrangement, som Fyns Amts Avis onsdag aften afholdt i det Natura 2000 udpegede område omkring Voderup Klint.

Svaret skulle vise sig at være knapt så simpelt.

Omkring 25 af avisens læsere, heriblandt Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) og flere andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, havde trodset vind og vejr og var mødt op i Tranderupmark iført vindjakke og gummistøvler for at høre biolog Lars Briggs fortælle om klokkefrøen og de udfordringer, der gør, at den nu er uddød på Ærø.

Det fredede vandhul i Tranderupmark, som i folkemunde bliver kaldt "kogekarret", udgjorde første samlingssted for læsermødet. Her kunne de fremmødte med egne øjne se et vandhul, der var meget egnet til klokkefrøen, blandt andet på grund af dens beliggenhed på kalkrig jord med næringsrigt og lunt vand.

Biolog Lars Briggs viser vandhullet i Tranderupmark frem, hvor der engang sprudlede med klokkefrøer. Forrest står lokalredaktør Linea Marie Andersen, der havde arrangeret læsermødet.

Ifølge Lars Briggs sprudlede vandhullet da også med klokkefrøer indtil 1940'erne, hvor området havde været fuldt af græssende kreaturer, der både sørgede for føde til frøen i form af svirrende insekter, og for at rydde og rense vandhullerne.

I dag er alle de græssende kreaturer væk, og bortset fra en lille bræmme rundt om vandhullet, er de omkringliggende marker intensivt dyrket.

Afstanden til nærmeste vandhul i Voderup er næsten uoverkommelig, og kommer frøen på sin vandring i kontakt med bare et korn kunstgødning, bliver dens hud ætset væk og frøen dør, forklarede Lars Briggs.

Annonce

En følsom lille padde

Læserarrangementet fortsatte i Voderup by, hvor læserne kunne se et vandhul, hvor der netop så ud til at være ideelle forhold for klokkefrøen med græssende kvæg og minimal tilgroning.

Igen lød spørgsmålet, - Jamen hvorfor kan klokkefrøen ikke så ikke leve her?

Og igen var svaret ikke så simpelt.

- Klokkefrøen skal nemlig helst have mindst ti vandhuller i god stand, som de kan vandre imellem. I øjeblikket er der kun seks vandhuller, hvoraf kun en eller to er i god stand, forklarede biologen.


Vi har lovet over for EU og verden, at vi ville gøre en indsats for, at klokkefrøen fortsat kunne leve her i området.

Lars Briggs, biolog


Det stod efterhånden klart for de fleste - måske i særlig grad for de fremmødte politikere - at klokkefrøen er en meget følsom lille padde, der har en række meget specifikke krav til deres levesteder, for at de kan trives.

- Ærø har jo en meget begrænset økonomi, og vi er nødt til at lave en prioritering af vores midler. Vi kan jo heller ikke tvinge lodsejerne til at omlægge deres drift. Så hvor vil du foreslå, at vi koncentrerer vores indsats i forhold til klokkefrøen? spurgte borgmesterkandidat Peter Hansted (S).

Lars Briggs anerkendte, at Ærø kommunes økonomi til at beskytte klokkefrøen er en helt anden, end ansvaret lå under Fyns Amt.

- Danmark har forpligtet sig over for EU til at passe på klokkefrøen her i Voderup. Det ansvar har de lagt ud til kommunerne. Det er dog et for stort ansvar at bære for Ærø Kommune alene, så derfor bør Staten gå ind og hjælpe, vurderede han.

Annonce

Forpligtelse over for EU

Han understregede, at der desuden var mange fonde at søge til formålet. Og så kunne kommunen med fordel indgå en dialog med områdets lodsejere omkring omlægning til kødkvæg.

- Hvorfor er klokkefrøen så vigtig, spurgte redaktør på Ærø redaktionen, Linea Marie Andersen afslutningsvis.

- Fordi vi er forpligtet til at passe på klokkefrøen, lød svaret prompte fra Lars Briggs.

- I det øjeblik, klokkefrøen trives, hjælper vi også mange andre arter med at leve, supplerede Ulla Friborg, som var blandt de fremmødte.

Lars Briggs nikkede samstemmende.

- Vi har lovet over for EU og verden, at vi ville gøre en indsats for, at klokkefrøen fortsat kunne leve her i området. Hvis vi ikke lever op til vores forpligtelser i forhold til Natura 2000, så kan Danmark blive slæbt i retten af EU. Vi er nødt til at tage vores ansvar på os.

Læsermøde på Tranderupmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce