Annonce
Debat

Debat om to bygninger centralt i Rudkøbing: Slå et ordentligt slag i bolledejen denne gang

Niels Lindberg. Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce

Debat: Ved gennemlæsning af Brugsens ansøgning om nedrivning af Østergade 46 og 48 og opførelse af en alternativ bygning aner man en værdikamp under overfladen. Brugsen så helst, at Rudkøbing blev bygget om til et parcelhuskvarter, men når nu 2600 ”uforstandige tåber” mener at byen skal være by, så må Brugsen jo finde på noget andet.

Tillad en ”tåbe” at påpege, at der ikke er nogle af de herligheder, som brugsen lover med sit strømlinede projekt, som ikke kan lade sig gøre ved at genbruge og tilpasse. Det er skammeligt at rive så veltilpasset og funktionsdygtig en ejendom som nr. 48 ned. Nr. 46 kan renoveres og tilkobles nr. 48 med åben adgang imellem. Nye kviste på taget er detaljer, som enhver tømrer kan fremtrylle på et par dage. En større åbning i gårdmuren mod Engdraget og glasoverdækning af gården mellem 48's forhus og baghus er en mulighed osv.


Slå et ordentlig slag i bolledejen i stedet for at rive byen ned efter salamimetoden.


Brugsens byplanlæggende bestyrelse har overset, at Rudkøbing er den mest helstøbte købstad i Danmark. Der er meget fokus på Langelands natur, men vær lidt vågen og ta' Langelands købstad med i promoveringen af Langeland. Når tyske turister kan 'se' bymiljøet (guk mal), så skulle vi da gerne kunne se det selv, men hører man til dem, som udelukker bymiljøet, fordi vi har natur, altså udelukker det ene med det andet, så skader man øen. Brugsbestyrelsen har vist ikke hørt om den accelererende del af udviklingen, som hedder genbrug. Jeg tillader mig at lufte den mening, at genbrug af bygninger vel nok er den flotteste form for genbrug.

Ja, og så er der Brugsens hellige udgangspunkt "parkeringspladser". Vanen tro foreslås en løsning: Mageskift med Fakta. Brugsen flytter over i Faktabygningen og bygger 500m2 på bagsiden ud til den store P-plads og får deved meget mere plads – og plads til et moderne butikstorv. Fakta flytter over i nuværende brugsbygning og får derved også mere plads. Altså "win-win".

Slå et ordentlig slag i bolledejen i stedet for at rive byen ned efter salamimetoden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Harders åbner bar med Morten i spidsen: - Jeg håber, det bliver noget med, at i aften skal vi kun høre goth rock fra 1980’erne

Annonce