Annonce
Debat

Læserbrev: Vi har en gevaldig overkapacitet

Finn Galatius. Privatfoto.

Læserbrev: Kære Bent Juul Sørensen.

Jeg har stor respekt for dig, da jeg ved, at du er en utrolig dygtig landmand og driver et forbilledligt landbrug. Jeg må dog konstatere, at det ser ud til, at du og flere i byrådet ikke har en pind forstand på maritim logistik.

Jeg ville dog tro, at I kunne hjælpes på vej, hvis I ellers gad at lytte.

Annonce

John Moloney rammer hovedet på sømmet med sit udmærkede læserbrev. Specielt omkring differentierede priser.

Vi bliver nu tudet ørerne fulde om, at der er hårdt brug for større færger, og at det kun kan gå for langsomt med at kontrahere nye kæmpe færger. John Moloney har helt ret i, at proceduren er baglæns, for der er ikke et eneste menneske, der har sat sig ned og kigget på behov.

Til gengæld har jeg kigget i min statistikbank og fundet tal frem, der understøtter Moloneys påstand og sender flertallet i byrådet i skammekrogen. Tallene er ikke noget, jeg har opfundet, men kan hentes på Ærøfærgernes hjemmeside.

Hvis man kigger på 2020 og 2021 samlet, så ligger det højeste gennemsnit rent faktisk i 2020 på 37,4 % i belægningsprocent på personbiler og 15,03 % for passagerer. Naturligvis var 2020 højere end 2021, idet al transport var gratis i perioder. Runder man 50 % begynder der at tegne sig et behov.

Så blev jeg mødt med en påstand i går om, at i juli og august 2021 var der komplet udsolgt. Det passer heller ikke. Hvis man kigger på Teambooking og tager den matematikbog, som børn bruger i tredje klasse, så kan man regne sig frem til at kun 26,72 % af afgangene i juli måned var udsolgte.

Jeg har lavet en nem, men sjov beregning, der viser, hvor mange tomme bil pladser som færgerne transporterer i ugerne 46, 47, 48 og 49.

Uge 46: 4669 tomme pladser, 5 udsolgte ture (1,81 %).

Uge 47: 4497 tomme pladser, 11 udsolgte ture (3,99 %).

Uge 48: 3830 tomme pladser, 15 udsolgte ture (5,43 %).

Uge 49: 4467 tomme pladser, 6 udsolgte ture (2,17 %).

Det fortæller i hvert fald mig, at vi har en gevaldig overkapacitet, og det nok var på sin plads at overveje, om man ikke skulle lægge den ene af tvillingerne op om vinteren. Intet kalder på kontrahering af nye færger.

Vi har med andre ord en ø med plads på færgerne, og jeg mener nu, at her er ganske rart at være.

Bent - hvis du, Boeberg og Hansted vedbliver at pådutte folk, at vi mangler kapacitet på vores færger, risikerer du at få din mund vasket med vand og sæbe.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Debat

Læserbrev: Gul mig her og grøn mig der

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce