Annonce
Ærø

Læserbrev: Ved alle ærøboere, hvad de siger ja til?

Better Energys visualisering af solcellerne ved Thorup.
Annonce

Den 3. september i Mamrelund var ikke ment som en generel debat for og imod solceller. Det har kommunen bedre plads og råd til. Desværre for fremmødet var der samtidig debat i Rise om vores vand.

Vi gjorde alt for at vise det store materiale i kort og billeder, der fra starten burde have været gjort klart og tydeligt for alle på øen, samlet af os siden 2018 - sat op på vægge og vinduer. Samt en mundtlig gennemgang af cirka to et halvt års træls proces, der primært sker om sommeren.

På medierne kan vi se, at nogle ærøboere stadig tror, det drejer sig om drikkevandet. Andre, at Better Energy gør det for øens skyld. En gruppe tror, at solceller er vores eneste mulighed for at blive grønnere, og en del har blind tillid til kommunen, mens andre helt har opgivet både håb og tillid.

Men vi har endnu nogle dage tilbage til at melde ud. Skriv høringssvar, max en A4, send til både kommune og Fyns Amts Avis inden den 14. september som sikkerhed.

Gå på nettet – hjælp evt. familie/naboer – og giv jeres mening til kende. Enten på Skrivunder.net – ”støt protesten mod solcelleanlægget i Rise/Thorups størrelse og placering” – eller ved at google det samme.

For vi bør ikke sige ja eller nej til noget, før vi har en ide om resultatet!

Better Energys visualisering er nu lidt forøget, men stadig ikke fuldt dækkende.

Før og efter billeder kommer på de hvide søjler.

I det hele taget foreligger der intet, man kan stille Better Energy til regnskab for, når skaden først er sket. Kun de sidste nye fotos viser solcellerne.

Slut med det smukke syn ud over marker og bakker. Kun en høj massiv hæk. Stier mellem to en halv meter høje solceller. Kun ved solceller på tage kan strømmen komme de enkelte husstande til gode.

Vi forstod på det kommunalbestyrelsesmedlem, der mødte op den 3. september, at der ikke vil foreligge noget, vi kan læse. At de indsamlede underskrifter langtfra er nok. At vi skulle have angrebet udvalgene på Rådhuset som større gruppe.

Det blev helt klart, at Better Energy har haft fat i lokalplanen fra starten – i samarbejde med kommunen. Så det er ikke så mærkeligt, at det primært er pengene, der skal afgøre, hvordan Ærø skal se ud med hensyn til alternativ energi.

Man får grimme tanker, når tingene kun kommer frem gennem ihærdig personlig research. Uden garantier for noget som helst.

Og grimme tanker er Ærø ikke tjent med. Det kan også afskrække potentielle tilflyttere.

Det meste materiale og stikord til høringssvar kan tilsendes efter anmodning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Først i Danmark: Mads Pedersen og Aurora Nordic i Odense må sælge og eksportere medicinsk cannabis

Annonce