Annonce
Ærø

Læserbrev: Udvikling for afviklingens skyld

Jens Weiss. Foto: Rikke Brunsgaard Andersen

Læserbrev: Vi er i dag i kommunalbestyrelsen blevet præsenteret for et projekt til en discount dagligvarebutik på havnen i Marstal. Men er det nu en god en ide, som det ser ud til?

Vil vi undvære Roys kiosk, Betna’s Letkøb, vores slagter- og delikatesseafdeling, tilskud til foreninger som M.I.F med mere, musik arrangementer og ikke mindst en mulighed for at købe friske lokale produkter i dagens dagligvarebutikker?


Kan Dagli'Brugsen i Søby undvære en omsætning på tre til fire millioner kroner? Kan beboerne i Søby, hvis den butik lukker, leve med ikke mere at kunne få udleveret medicin, pakker og have vareudbringning i lokalområdet?


En ny dagligvarebutik i discountklassen, skal have en omsætning på minimum 45-50 millioner kroner. Letkøb, Dagli'Brugsen i Søby, Netto og Super Brugsen i Marstal omsætter i dag for cirka 210 millioner kroner. De cirka 5.800 indbygger har en købekraft på cirka 155 millioner kroner. Den større købekraft må så tilskrives sommerhusgæster, sejlere og turister generelt.

Kan Dagli'Brugsen i Søby undvære en omsætning på tre til fire millioner kroner? Kan beboerne i Søby, hvis den butik lukker, leve med ikke mere at kunne få udleveret medicin, pakker og have vareudbringning i lokalområdet? Hvordan vil det påvirke Viking købmanden i Tranderup?

En reduktion af omsætningen for Netto, Letkøb, og Super Brugsen på henved 20-30 procent vil de måske overleve, men med en reduceret medarbejderstab, da et discount supermarked har cirka halvt så mange ansatte per omsat krone. Det vil sige, at vi skal sige farvel til cirka 27 medarbejdere i de nuværende dagligvarebutikker (inklusiv Roys kiosk). Der vil så skulle ansættes cirka 15 medarbejdere i den nye discountbutik. Det giver en reduktion på 12 fuldtidsstillinger. Da en stor del typisk er på deltid svarer det til 18 til 20 medarbejder årligt.

Der er ingen tvivl i mit sind - det vil gå, som vi har set tidligere i det danske opland, indskrænkning af lokale forenings tiltag, lukning af arbejdspladser, dårligere lokale, friske varer på tilbud og en afmatning af handelsgaden i Marstal. Da Netto i Ærøskøbing åbnede lukkede tre til fire lokale købmænd og bymidten blev tømt for mennesker og butikker.

Vi skal huske, at vi skal leve af og med det skatte provenu, som vi generer og beholder på Ærø, og da for eksempel brugserne er medlemsejet af cirka 2700 medlemmer og samtidig nonprofit butikker, reinvesterer de i lokalsamfundets lokale tiltag på mange niveauer og de sender ikke overskuddet til fastlandet.

En for alle og alle for Ærø, bør være vores motto i denne sag. Så nej tak til en udvikling som giver afvikling på Ærø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Læserbrev: Ærø som ferieø

Annonce