Annonce
Debat

Læserbrev: Større færger eller ej

Vi skal tænke os grundigt om, inden vi blot trykker på den knap, hvor der står større færger, skriver Leif Møller Madsen i dette læserbrev. Arkivfoto: Anders C. Østerby

Læserbrev: De sidste par dages læserbreve kalder på en reaktion. Derfor dette indlæg! Tak til John Moloney for et seriøst og godt gennemtænkt input til vel nok tidens mest kontroversielle lokale emne: Større færger eller blot mere energi-rigtige færger til Ærø?

Moloneys læserbrev er skrevet ikke kun med forstanden men også med hjertet. Han stiller reelle spørgsmålstegn ved, om Ærø har brug for en voldsom tilvækst af turister i højsæsonen – og om Ærø reelt kan magte en øget tilstrømning af såvel biler som personer i højsæsonen. Gode og relevante spørgsmål som kræver refleksion!

Vi har jo alle sammen de sidste to år set øens (alt for) mange sommerturister forgæves gå rundt og spørge efter et ledigt sted at spise eller et ledigt sted at sove.

Leif Møller Madsen

Moloney kommer endda med nogle konstruktive forslag til, hvordan man måske kan imødekomme turisten med lidt ekstra service og have lidt ekstra tid til at tage sig af gæsterne. En ting som jeg tror alle på øen kunne ønske sig, måske lige på nær nogle få politikere, som har andre ”vækst-ambitioner” – koste hvad det vil!

Annonce

Vi har jo alle sammen de sidste to år set øens (alt for) mange sommerturister forgæves gå rundt og spørge efter et ledigt sted at spise eller et ledigt sted at sove. Mange af disse gæster er rejst herfra igen med en dårlig oplevelse, og de kommer måske ikke igen lige med det samme. Bl.a. derfor har Moloney fuldstændig ret i, at vi skal tænke os grundigt om, inden vi blot trykker på den knap, hvor der står større færger.

Et uigennemtænkt tryk på den knap betyder nemlig samtidig større gældsætning af kommunen, større årlige driftsudgifter for skatteborgerne og en endnu lavere belægning på færgerne totalt set.

Det hele skal i den sidste ende finansieres skatteborgere i kommunen, og pudsigt nok hører vi aldrig noget om, hvad den nuværende færgedrift reelt koster skatteborgerne hvert år!

Derfor kan det virke så meget mere provokerende, at lokalpolitiker Bent Juul i et 'svar-læserbrev' til Moloney nærmest nedgør de konstruktive forslag, som Moloney fremfører og føler sig ligefrem mistænkeliggjort over sin (næsten) egenrådige beslutning om at ”Ærø skal have større færger” – koste hvad det vil.

Bent Juuls bemærkninger om, at kritikerne intet (som i intet) økonomisk ansvar har i modsætning til ham selv som lokalpolitiker, finder jeg nærmest uartige. Forklar mig venligst, hvad det er for et økonomisk ansvar du som politiker har, men at vi kritikere (skatteborgere) ikke har? Viser det sig at være en ”uheldig” beslutning I politikere tager, så er der jo i den sidste ende kun os skatteborgere til at betale fadæsen!

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Debat

Læserbrev: Gul mig her og grøn mig der

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce