Annonce
Debat

Læserbrev: Patienter har brug for opsyn på færgen

Alex Suszkiewicz fra Enhedslisten på Ærø mener, at patienter skal have opsyn af kompetent personale på færgeoverfarten. Arkivfoto: Kenneth Skipper.

Region Syddanmark vil forbedre forholdene for patienter, som fra Ærø bliver kørt til OUH og speciallæger på Fyn og hjem igen.

Fyns Amts Avis melder, at fremover vil ingen patienter blive efterladt på kajen.

Det lyder meget fint, og det må vi jo tro på.

Annonce

Det har været et kæmpe problem, som vi – sammen med flere andre – har henledt opmærksomheden på i flere år.

Det er en forbedring, hvis patienten bliver fulgt ombord på færgen af en flextrafik-chauffør og hentet igen på færgen på den anden side.

Når man så er hjulpet op på færgen – muligvis til det indrettede patient- og hvilerum, må der imidlertid være en fra personalet, som er standby og holder øje med, om tingene er i orden.

Og holder øje med, at man bliver hentet.

Erfaringerne viser, at det af pårørende eller af plejepersonale kan være svært at vurdere, om man kan klare færgen på egen hånd, eller om man egentlig skulle have været med en liggende transport.

Man har ikke vidst, hvad man skulle gøre, eller man har ikke skønnet, at det var alvorligt nok til vente på en transportambulance ovre fra den anden side – og folk er blevet presset til selv at tage over eller har ikke haft nogle alternativer.

Hvis vi som patienter skal kunne føle os trygge, skal der være en kompetent person, som man kan kontakte, hvis der opstår alvorlige problemer.

Alex Suszkiewicz

Enhedslisten på Ærø

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce