Annonce
Ærø

Læserbrev: Nej tak til supermarked på Marstal Havn

Torsdag 14. januar var Ærøs kommunalbestyrelsesmedlemmer til orienteringsmøde om en mulig ny dagligvareforretning på havnen i Marstal. Skitsen ser således ud.

Læserbrev: Det er helt forudsigeligt, at Socialdemokraterne, Konservative og Venstre umiddelbart støtter tanken om opførelse af et nyt supermarked på Marstal Havn.

Konkurrence er vigtigt, giver de udtryk for. Det vil skabe billigere priser for forbrugerne. Men sådan er det jo ikke. Supermarkedskæder konkurrerer med hinanden på landsplan, ikke i en enkelt kommune, så priserne i øens øvrige supermarkeder vil forblive de samme som i dag. At bruge konkurrence-parameteret som begrundelse for at hilse initiativet velkommen er for automatisk og overfladisk. Endnu et stort supermarked i Marstal vil derimod være med til at gøre livet surt for de mindre butikker i byen, direkte for kiosk og købmand.


Man kan jo spørge sig selv, hvad placeringen af Netto i Ærøskøbing Havn tilfører havnemiljøet der, andet end øget biltrafik?

Bent Erik Krøyer


Og så er der beliggenheden - på det mest centrale sted ved siden af færgelejet på Marstal Havn. Der er nu i nogle år arbejdet med et styrke den maritime udvikling på havnen. Marstal Havn er for os fastboende og for turisterne en maritim oase med gamle værfter og værksteder, krydret med enkelte caféer og nu et røgeri. Det underbygger havnens historiefyldte identitet. Det vil et stort supermarked ikke være med til, tværtimod.

Man kan jo spørge sig selv, hvad placeringen af Netto i Ærøskøbing Havn tilfører havnemiljøet der, andet end øget biltrafik? Det samme vil ske med et supermarked på Marstal Havn. Øget biltrafik og kaos på Havnepladsen og i de små tilfaldsveje.

Så af mange grunde, nej tak til et supermarked på Marstal Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce