Annonce
Ærø

Læserbrev: Måske burde vi nedlægge dansk industrilandbrug

Thomas Mathiasen. Foto: Michael Bager
Annonce

Læserbrev: Bent Juul Sørensen fra Ærø skriver i Fyns Amts Avis 1. december 2020 meget henført en klumme med overskriften ”Måske burde vi lade naturen regulere sig selv?”. Han elsker åbenlyst de vilde fugle og de små klokkefrøer og har i øvrigt en stor viden om både flora og fauna på Ærø.

Det kan man ikke tage fra ham.

Der er bare ingen tvivl om, at den del af naturen, som indgår i landbrugsproduktion gerne må reguleres. Så meget som muligt endda.

Det indebærer brug af kunstgødning, der ganske vist øger fødevareproduktionen, men som også er et stort indgreb i naturen.

Det indebærer brug af monsterstore landbrugsmaskiner, som skatteyderne er med til at betale, for at bønderne kan smadre naturen og fremtiden for vores efterkommere.

Det indebærer at spærre levende væsner inde under forhold, der er så oprørende og ubegribelige, at man ikke forstår, hvordan fortalerne for den slags industri kan se sig selv i spejlet.

I samme dags avis fungerer Hans Jacob Clausen fra Rudkøbing endnu engang som talerør for den uhæmmede, industrialiserede landbrugsproduktion.

”Det klinger hult” er overskriften på Hans Jacob Clausens klumme.

Han mener, at myndighederne har svigtet fatalt i sagen om aflivningen af de mink, som ifølge Statens Serum Institut udgjorde en fare for folkesundheden i hele verden. Og den indsats vi gør i Danmark for at skabe en sundere og bedre verden, er også håbløs, fordi de ikke er så handlekraftige med den grønne omstilling i vores nabolande og i resten af verden, mener han.

Det sidste kan jeg delvist følge ham i, men samtidig vil jeg sige, at hvis vi ikke i et af verdens rigeste lande har råd til at være spydspids i den grønne omstilling, så har de fattigere lande det nok slet ikke. Vi er så rige, at minkavlere udover en rimelig erstatning - så de ikke skal gå fra hus og hjem, hvilket andre risikerer, når de mister deres arbejde - også kræver betaling for en hypotetisk indtjening de næste 10 år eller længere ude i fremtiden.


Først da regeringen begik en fodfejl i folkesundhedens navn – og man pludselig endnu engang så chancen for at stikke sugerøret ned i statskassen - kom landbruget op på barrikaderne og kom til hovedstaden i et slags moderne bondeoprør


Det er så grotesk, at det trodser enhver logisk tænkning. Hvor var bønderne da kulturlivet, idrætslivet, cafeerne, restauranterne, de små spillesteder, kunsthåndværkerne og andre med anstændige og hæderlige erhverv mistede deres omsætning?

De gik hjemme og hyggede sig, og var måske lidt oprørte over, at kontanthjælpsmodtagerne fik 1000 kr. som en slags trøst i disse svære tider.

Først da regeringen begik en fodfejl i folkesundhedens navn – og man pludselig endnu engang så chancen for at stikke sugerøret ned i statskassen - kom landbruget op på barrikaderne og kom til hovedstaden i et slags moderne bondeoprør. Ikke med høtyve men med traktorer, som normalt slet ikke må køre på offentlig veje.

Hvis der er noget, som klinger hult, så er det en demonstration af den type, som vi så for et par uger siden.

I et samfund hvor vi solidarisk støtter hinanden, skal vi selvfølgelig hjælpe bønderne og fiskerne til at omstille sig til en verden, hvor fødevareproduktionen foregår på en grøn og bæredygtig måde. Nøjagtig som alle andre udsatte og marginaliserede grupper i dette land skal hjælpes til omskoling og videreuddannelse, så de kan komme ud af afhængigheden af at leve af overførselsindkomster fra staten.

Men svinebaroner, minkavlere og kvotekonger skal ikke bestemme eller overhovedet have støtte til at standse den grønne omstilling, og de skal slet ikke have penge for at ødelægge Danmarks natur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Fordrukken kvinde sov på perron

Annonce