Annonce
Langeland

Læserbrev: Kritik af Turist og Erhvervsforeningens direktør - manipulerer hun overfor borgerne?

Lars Bjørnvik, Gyldenrisvej 48, Stoense Udflyttere, 5953 Tranekær. Privatfoto.

På borgermødet i september om genåbning af Lohals Korsør færgeruten i Banjen i Lohals oplyste medlem af færgegruppen og direktør for Turist og Erhvervsforeningen Langeland (TEL) Anne Mette Wandsøe, ”at der næppe bliver anlægsudgifter i havnene”. I den såkaldte færgegruppes rapport af 17. september 2019 hedder det, at ”færgelejet fra den gamle Korsør-Lohals færge stod fint og var stort set klar til brug” og at – ”skulle der være noget at fikse, er det noget, han (Korsør Havn) vil stå for at udbedre, inden vi tager det i brug”.

Lad mig slå det helt fast - Færgegruppe var på borgermødet godt klar over, at Færgesekretariatets projekt ”afløserfærge” var blevet skrinlagt og en konventionel færge derfor den eneste mulighed. Det fremgår klart af deres egen rapport.

Skulle det engang i fremtiden lykkedes færgegruppen med det helt umulige at chartre en ældre konventionel færge fra en græsk skibsreder, så kræver det, at der i havnene etableres konventionelle broklapper med ramper til bilerne. Hvert anlæg koster ca. 7,5 mio. kr. Det er derfor usandt og mod bedre vidende, når Anne Mette Wandsøe overfor de 100 fremmødte langelændere oplyste, at det næppe kræver nogen anlægsudgifter i havnene, og det yderligere oplyses, at Korsør Havn ellers lige fixer det, som mangler. Anlæggene koster ca. 15 mio. kr.! Hvem skal betale færgegruppens fantasidrømme?

Hvordan kan borgerne og Langeland Kommune leve med at støtte Turist og Erhvervsforeningen Langeland med direktøren Anne Mette Wandsøe i spidsen med årligt 1,4 mio. kr., når der groft manipuleres? Synes Langeland Kommune, at borgernes skattepenge indirekte skal gå til useriøse fantasiprojekter. Er ét kuldsejlet projekt - cykelfærgen ”Græsholm” - med Anne Mette Wandsøe og kommunale penge ikke nok?

Måske skulle direktør for Turist og Erhvervsforeningen Langeland, Anne Mette Wandsøe, begynde at beskæftige sig med noget af det, hun er ansat til. Et succeskriterie, for Anne Mette Wandsøe, da hun tiltrådte, var 5 nye virksomheder med hver 15-20 medarbejdere indenfor 2 år. Hvordan gik det egentlig med det? Og hvor mange nye virksomheder kan Anne Mette Wandsøe tage æren for er blevet etableret på Langeland de sidste 12 år?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce