Annonce
Ærø

Læserbrev: Kommunalbestyrelsen bør vise sin reelle interesse for borgernes mening

Alex Suszkiewicz, Enhedslisten på Ærø.
Annonce

Læserbrev: Da vor kommunalbestyrelse på mødet den 16. september besluttede, at man nu i højere grad vil høre øens borgere i de politiske spørgsmål, og at man vil afholde et temamøde om, hvordan dette kan foregå, blev der trukket på nogle smilebånd rundt om i de små hjem.

Selv om vi fra Enhedslisten på Ærø selv flere gange har bedt kommunalbestyrelsen om at tage sine udsagn om borgerinddragelse alvorligt, vælger vi denne gang alligevel at tro på, at man har erkendt, at det er nødvendigt at gøre noget ved det.

Vi vil imidlertid opfordre kommunalbestyrelsen til over for øens borgere at dokumentere og vise, at det er alvor – at man i langt højere grad vil lytte til meninger og forslag ude fra øen.

Og vi har nogle konkrete forslag til, hvorledes dette kan gøres.

Vi er midt i en revidering af vor kommuneplan, og som en del af dette forløb har man delt dette arbejde op i tre emner, hvor der som det første af disse blev sendt et debatoplæg ud om vor natur, landskab og jordbrug: Aktivitet i landskabet.

Med i dette hører spørgsmålet om, hvad vort landskab skal bruges til.

Hvilke aktiviteter vil vi have i det ærøske landskab?

Som et led i kommuneplanarbejdet skal der f.eks. udpeges, hvilke områder i landskabet og hvilke landbrugsområder, der har specifikke værdier til de forskellige formål.

Det var derfor ikke fair, da man på kommunalbestyrelsesmødet 17. juni 2020 besluttede at trække spørgsmålet om, hvorvidt man kunne placere et solcelleanlæg ved Torup eller ej, ud af kommuneplandiskussionen og dermed godkendte denne placering.

Vi foreslår, at kommunalbestyrelsen omgør denne beslutning og sender spørgsmålet om, hvor vi kan placere et solcelleanlæg, tilbage i kommunalplanarbejdet, hvor den hører hjemme.

En sådan omgørelse vil dels give mulighed for en seriøs snak om, hvor vi her på øen bør placere sådanne anlæg, dels vil det give respekt og tiltro til, at man fra kommunen virkelig ønsker at lytte til borgerne.


Vi foreslår, at kommunalbestyrelsen viser sin reelle interesse i kontakt med borgerne ved at tage disse forslag ned fra hylden igen og vise dem den interesse, som de har fortjent.

Alex Suszkiewicz, Enhedslisten, Ærø


Til det første høringsoplæg, Aktivitet i landskabet, indkom der mere end 40 forskellige forslag og indlæg fra 27 personer eller foreninger.

På det ovenfor omtalte kommunalbestyrelsesmøde den 17. juni, hvor dette skulle debatteres, vedtog man at arkivere disse forslag og tanker, som mange mennesker har brugt rigtig meget tid på at diskutere og formulere – og man godkendte derefter det i forvejen udsendte forslag.

Vi foreslår, at kommunalbestyrelsen viser sin reelle interesse i kontakt med borgerne ved at tage disse forslag ned fra hylden igen og vise dem den interesse, som de har fortjent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce