Annonce
Ærø

Læserbrev: Hvem beskytter vores drikkevand?

Agnete La Cour. Foto: Rikke Brunsgaard Andersen
Annonce

Læserbrev: Må kommunalbestyrelses-medlemmer (KB) stemme for forslag, som strider mod gældende love? Nej, selvfølgeligt ikke, se Kommunestyrelseslovens §50 ff.

Må KB-medlemmer tale usandt over for KB-kollegaer for at gennemtrumfe beslutninger? Nej, det ville være umoralsk, og det må dertil betegnes som tilsidesættelse af de pligter, hvervet medfører, se samme lov §61.

Begge disse forhold blev aktuelle ved KB-mødet onsdag 16. september. Baggrunden er følgende: Der skal udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er) i alle kommuner inden udgangen af 2022. For at beskytte drikkevandet er det bestemt ved lov, at der derefter ikke må sprøjtes i disse områder. Hvad der derimod ikke er bestemt ved lov, er BNBO’ernes udstrækning. Miljøstyrelsen anbefaler nu ét-års tilstrømningszoner, hvor den før anbefalede to-års tilstrømningszoner, som er cirka dobbelt så store.


Det er uvist, om de to politikere er uvidende om lovgivningen eller direkte lyver. Det første ville være pinligt for to så garvede politikere. Det sidste ville være både ulovligt og utilgiveligt.

Agnete La Cour


I Ærø Kommune er der udmålt BNBO’er med to-års tilstrømningszoner. Det anbefales altså at halvere Ærøs sprøjtefri arealer. Men Miljøstyrelsens anbefalinger er ikke love. Alligevel forsøgte to KB-medlemmer, begge tilhængere af ét-års tilstrømningszoner, Peter Hansted (S) og Bent Juul Sørensen (Ærøs Fremtid), at kriminalisere de KB-medlemmer, som ønskede at bevare de eksisterende BNBO’er. Især Peter Hansted var klokkeklar i sin argumentation: Stem, som I vil, men derved bryder I loven!

Det er uvist, om de to politikere er uvidende om lovgivningen eller direkte lyver. Det første ville være pinligt for to så garvede politikere. Det sidste ville være både ulovligt og utilgiveligt.

Peter Hansted har meldt sit kandidatur som kommende borgmester. Fri os fra en borgmester, som ikke føler behov for at sætte sig ind i lovgivningen - alternativt, som måske ovenikøbet ikke viger tilbage for at tale usandt for at få sin vilje!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hvemhvadhvor: Så kom der billeder af sommerliv ved Nordenhuse

Annonce