Annonce
Ærø

Læserbrev: Borgersamlinger giver folkeligt ejerskab til beslutningerne

Morten Brixtofte Petersen
Annonce

Ærø kommune vil have mere borgerindragelse fremover. Der skal holdes en temadag for kommunalbestyrelsen. Det stod i FAA den 19/9-20.

Jeg har et forslag til, hvordan man kunne gøre det. Det kaldes “borgersamlinger”. Jeg har et par forslag til problemstillinger, som kunne være gode at inddrage borgerne i.

I Frankrig gik “de gule veste” på gaden i protest mod nye love. Måske derfor tog Frankrigs regering initiativ til borgersamlinger. Disse bestod af et antal statistisk tilfældigt udvalgte borgere, der fik mulighed for at deltage i seks weekender, hvor der skulle findes svar på 150 konkrete problemstillinger. Kun de, der forpligtede sig til at deltage alle seks weekender, måtte deltage. Borgerne skulle med andre ord forpligte sig til opgaven. Efter arbejdet blev 147 af de 150 forslag til regeringsbeslutninger!


Borgerne - som jo ikke har adgang til det samme baggrundsmateriale som politikerne - hævder, at der er mangler og faktuelle fejl i det grundlag, beslutningerne er truffet på. Derfor skal en borgersamling naturligvis have adgang som politikerne til sagsfremstillingen: Ekspertudtalelser, økonomiske beregninger osv.

Morten Brixtofte Petersen, borgmesterkandidat og regionrådspolitiker, Radikale Venstre


Som politikere er vi i udgangspunktet lægmænd; altså helt almindelige borgere, der er valgt til at træffe beslutninger på samfundets (borgernes) vegne. Det betyder, at alle andre borgere har samme forudsætninger for at træffe beslutninger, som vi har.

Høringer og borgermøder i dag ender ofte i strid om fakta. Borgerne - som jo ikke har adgang til det samme baggrundsmateriale som politikerne - hævder, at der er mangler og faktuelle fejl i det grundlag, beslutningerne er truffet på. Derfor skal en borgersamling naturligvis have adgang som politikerne til sagsfremstillingen: Ekspertudtalelser, økonomiske beregninger osv.

Man kunne læse her i avisen den 9. september (side 6-8), at borgersamlinger giver et bredere ejerskab til beslutningerne, fordi de der har været med til at træffe dem, bliver ambassadører for beslutningerne.

Hvis vi benyttede borgersamlinger i Ærø Kommune, er der især to sager, som det vil være meget spændende at høre borgernes bud på:

1. Ærø Kommune skal leve op til klimamålsætningerne. Det er udgangspunktet. Hvis vi ikke skal have solceller i Thorup, hvad skal vi så? Skal vi have en vindmølle eller to på golfbanen? Eller et andet sted? Hvad og hvor kan vi spare på energien? Hvordan?

2. Ærø skal have nye færger på et tidspunkt. Hvor skal de sejle fra - og til? Skal de sejle på el eller diesel? Skal de være hurtige, til passagerer, eller godsfærger til lastbiler?

Begge de nævnte problemstillinger kan splitte øen ad i en valgkamp og skabe splid i mange år, efter en beslutning bliver taget. Færgepolitikken kan risikere at blive gjort om efter endnu et valg. Derfor er det emner, som bør inddrage borgerne mest og bredest muligt, fordi konsekvenserne berører så mange - og rækker så langt ud i fremtiden.

Selvfølgelig skal politikerne træffe de afgørende beslutninger til sidst. Det er jo det, de vælges til. Men jo flere i det ærøske samfund, der får medejerskab til afgørende beslutninger, jo større accept og forståelse for beslutningerne får vi - til gavn for os alle.

Hvordan man udvælger ærøske borgere til en borgersamling og hvilke langtrækkende beslutninger, det er vigtigt at inddrage borgerne i, det kunne være gode emner til kommunalbestyrelsens temadag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce