Annonce
Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Praktiserende læge Sune Kristensen er blevet rost for sin næstekærlige handling, da han gjorde en fremmed mand opmærksom på et mistænkeligt modermærke. Selv synes han bare, han gjorde sin pligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Tre gange har læge Sune Kristensen fra Vejle henvendt sig til fremmede mennesker for at bede dem få undersøgt et modermærke. En af dem var 81-årige Jørgen Bæk, som er evigt taknemlig over, at lægen - i en kassekø i Bilka - anbefalede ham at få tjekket et modermærke på kinden. Det viste sig at indeholde forstadier til kræft.

Medmenneskelighed: Historien om 81-årige Jørgen Bæk, der fik fjernet et farligt modermærke, efter at være blevet advaret af en fremmed læge i en kø i Bilka, er gået landet rundt. Den glade patient fra Løsning efterlyste tirsdag lægen i et læserbrev, og nu er han fundet i en almen praksis i Kolding.

Lægen, eller hverdagshelten, som han også er blevet kaldt, er 47-årige Sune Uhrenholt Kristensen fra Vejle, der selv mener, at han bare gjorde sin pligt, da han opdagede det farlige mærke.

- Jeg stod og pakkede mine varer, da jeg tilfældigt vendte mig om og kiggede på den mand, som var ved at betale. Han havde et modermærke, som var både stort, asymmetrisk og forskelligfarvet, og det er tre faresignaler. Jeg overvejede kort, om jeg skulle holde min kæft eller sige noget, men jeg kunne ikke have det på min samvittighed at lade være, fortæller Sune Uhrenholt Kristensen om episoden, der fandt sted i Bilka i Vejle i begyndelsen af januar.

Annonce
Begge mine forældre er pensionerede hudlæger, så man kan måske sige, jeg er arveligt belastet i forhold til at opdage den slags.

Sune Uhrenholt Kristensen

Det springer i øjnene

Sune Kristensen blev glad, da han fandt ud af, at manden fra køen, Jørgen Bæk, tog advarslen alvorligt og fik fjernet modermærket, som viste sig at indeholde forstadier til kræft.

- Så var det jo rigtig godt, at jeg sagde noget, og at jeg ikke lod mig overmande af generthed eller frygt for at gøre nogen bekymret uden grund. For der kom noget godt ud af det, siger Sune Kristensen.

Som almen praktiserende læge har han ikke speciale i hudproblemer eller modermærker, men han kan alligevel ikke lade være med at tænke over det, hvis han opdager et mærke, der ser forkert ud. Han sammenligner det selv med en tømrer, der ser et skævt hus.

- Jeg går ikke og kigger efter det, men det springer bare i øjnene. Og når man først har set det, så synes jeg faktisk, man har pligt til at gøre opmærksom på det. Det er absolut ikke alt, jeg vil kommentere, jeg kan ikke lige komme i tanke om andet, men hvis man har begrundet mistanke om, at det er noget alvorligt, så skal man reagere, siger Sune Kristensen.

Har advaret tre fremmede

Han mener, vi helt generelt i samfundet bør være bedre til at være opmærksomme på hinanden, og for hans eget vedkommende var situationen i Bilka med Jørgen Bæk ikke den første.

- Jeg har to gange før bedt en fremmed om at få tjekket et modermærke. En gang i en cykelbutik, og en gang på gaden. I det ene tilfælde var det alvorligt, ligesom med Jørgen, og i det andet var det ikke noget. Men ingen gange er det blevet taget ilde op, og jeg er sikker på, at jeg også vil reagere, hvis jeg oplever noget lignende i fremtiden, siger Sune Kristensen.

Om det ligefrem ligger i lægeløftet, at man skal reagere, kan han ikke give et klart svar på.

- For mig gør det, men det er nok et fortolkningsspørgsmål. I hvert fald er det min holdning, at hvis man har en særlig viden om noget, der kan gavne andre, skal man bruge den, siger Sune Kristensen.

Torsdag eftermiddag skal han i øvrigt mødes med Jørgen Bæk, som glæder sig til at overrække sin helt to gode flasker rødvin som tak for hjælpen.

Jørgen Bæk er glad for, at han har fået kontakt til sin redningsmand, og de to har aftalt at mødes, så Jørgen kan få lov at forære ham to flasker god rødvin. Foto: Camilla Bo Krefeld
Læge Sune Kristensen mener, man har en pligt til at reagere, hvis man har begrundet mistanke om, at en anden fejler noget alvorligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce