Annonce
Langeland

Kystprojektet Shores Langeland: Fem klare sigtepunkter i katalog

Projektleder ved Vækst og Bæredygtighed ved Langeland Kommune, Thomas Røddik Konradsen. Privatfoto
Shores Langeland har kataloget på plads med fem vigtige steder - nu forestår forhandlinger især med fonde.

LANGELAND: Der er lang vej endnu, før det store kystprojekt Shores Langeland vil være ført ud i livet, men nu er der fem konkrete hovedpunkter, som der er redegjort grundigt for i et katalog, som nyligt har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering. I den kommende tid vil det så vise sig, hvor meget der bliver ført ud i livet.

- De ting, der nævnes i kataloget, vil ikke været gennemført hverken i morgen eller om et år. Der kan gå 10, 12, 15 år eller mere. Måske bliver ikke alt til noget, men nu kan man da se, hvor vi gerne vil have, at det bærer henad, påpeger projektleder Thomas Røddik Konradsen, Langeland Kommune.

Lige som borgmester Tonni Hansen (SF) understregede på det pågældende møde i kommunalbestyrelsen, slår Thomas Røddik Konradsen fast, at intet er vedtaget endnu, og at ejere af ejendomme, som kan blive berørt, naturligvis vil blive hørt.

- Når noget bliver sendt ud fra rådhuset, bliver det nogle gange opfattet, som om det er besluttet. Det er det ikke, sagde Tonni Hansen, som samtidig betegnede Shores Langeland som et projekt med fokus på kvalitet.

Thomas Røddik Konradsen udtrykker det på den måde, at man bevidst har "sat barren højt".

- Der er ingen grund til andet. Vi vil være ambitiøse, og det er også et vigtigt signal at sætte til de fonde, vi gerne vil have med.

Annonce

Det skal de fem hovedpunkter rumme

Bagenkop skal være kraftcenter samt desuden rumme "Springet", hvor man tilbyder udspring i det gamle færgeleje til Kielerfærgen.

Man vil kunne springe fra én, to, tre, fire, fem, 10 og 15 meter samt fra en klatrevæg og en svævebane. Der kommer en velfærdsbygning.

I Spodsbjerg finder man "Landingspladsen". Her vil man systematisere det, man kalder Danmarks bedste torskefiskeplads, hvor der i forvejen er 70 udlejningsbåde til lystfiskere. Omdrejningspunktet bliver arealet ved slæbestedet syd på havnen.

Rudkøbing Havn skal huse "Dækket". Ideen i købstaden går på at skabe et hus og et område, der gør det i forvejen righoldige, men spredte foreningslivsmiljø for vandaktiviteter stærkt levende.

"Loungen" har man valgt at kalde den bygning, man vil have ved Bukkemose. Her skal man gøre brug af Langelands fornemme muligheder for undervandsjagt. "Loungen" bliver til ophold for dem, der vil dyrke denne aktiviteter. Bygningen skal ifølge planerne fremtræde diskret.

Og i Lohals vil man få "Hytten", et opholdssted, der vil kunne anvendes til mange forskellige formål, for eksempel bruges af vinterbadere. I faciliteterne vil blandt andet indgå en sauna. Stedet vil ligge ved en af de gode strande, Langeland byder på.

Ny lokalplan i Bagenkop

Thomas Røddik Konradsen regner blandt andet med, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Bagenkop Havn, hvor man blandt andet vil have udspringsfaciliteter - måske helt op til 15 meter.

- Jeg er ikke ekspert på området, men det vil den nuværende lokalplan næppe kunne rumme. Så jeg regner med, at vi skal have sat en planproces i i gang. Det ligger der vist i øvrigt også en vedtagelse om i den forrige kommunalbestyrelse, fra 2016, påpeger han.

En lokalplan tager otte-ni måneder at få gennemført - i ukomplicerede tilfælde. Der indgår undervejs som et vigtigt element otte ugers offentlig høring, hvor alle kan komme med ris, ros, forslag, strøtanker og egentlige indsigelser. Efter høringen går der flere uger, inden kommunalbestyrelsen igen må kigge på sagen. I denne periode skal forvaltningen kigge nærmere på høringssvarene.

Fonde ind over

Nu forestår den økonomiske side af sagen. Folketinget har tidligere bevilget fem millioner kroner i den forrige finanslov på initiativ af Erling Bonnesen (V), som er valgt i Svendborg-Langeland kredsen. Og som nævnt skal en række fonde kontaktes.

- Fondene har været inde over tidligere og blandt andet stillet som krav, at hele Langeland skal være med i Shoresprojektet. Derfor er der tænkt faciliteter ind på hele øen, nævner projektleder Thomas Røddik Konradsen.

Udover Bagenkop, hvor tankerne om Shores i sin tid blev undfanget, er det Lohals, Spodsbjerg, Bukkemose og Rudkøbing, hvor faciliteterne samles.

Hvor mange penge, den fuldendte model i givet fald vil kræve, vides ikke, men 40-50 millioner kroner er nok ikke helt urealistisk, bekræfter Thomas Røddik Konradsen.

De fem kernepunkter, også kaldet hotspots, er spredt ud over hele Langeland. Grafik: Mikkel Damsgaard Pedersen

Gør ting synlige

Man skal ikke stable alt på benene fra bunden. For eksempel i Spodsbjerg, der skal være lystfisker-mekkaet, handler det meget om at synliggøre tingene.

- Her er jo masser i forvejen. Hovdopgaven er måske at samle det, så en dansk familie, som kunne tænke sig at leje en båd og komme ud med fiskestængerne, let kan finde det. Jeg var på rundtur med Rasmus Johnsen, en af idémændene bag "Cold Hawaii" i Klitmøller i Thy, og han var vildt imponeret over, hvor meget der foregår i Spodsbjerg, siger projektlederen hos Shores Langeland.

Thomas Røddik Konradsen glæder sig i øvrigt over, at der er stigende lyst til i det danske samfund at søge mod udelivet, herunder kysterne. Det passer fint med tankerne bag det store projekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Sydfynske trafikprojekter på dagsordenen nu

Coronakrisen har sat meget i stå og i de seneste uger har vi i Folketinget brugt mange kræfter på adskillige hjælpepakker til mange forskellige sektorer for at hjælpe Danmark så skånsomt som muligt gennem krisen. Nu er tiden kommet til også igen at se fremad. Væksten er ikke alene gået i stå, den er også slået tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi fra statens side hurtigt får gang i nye projekter, der kan skabe og understøtte ny vækst, beskæftigelse og udvikling. I Venstre har vi nu meldt ud og opfordret til forhandlinger om igangsættelse af infrastruktur- og trafikprojekter. Det sydfynske trafikprojekt ”Fra Omvej til Genvej” skal på dagsordenen i Folketinget nu og sammen med Lolland/Falster dermed skabe hurtigere trafikkorridor fra Sydfyn til Femernforbindelsen, som forventes at komme om nogle år. Her på den sydfynske side handler det om en ny omfartsvej på Tåsinge, og på Lolland-siden om en fremskudt færgehavn. Projektet vil give øget og hurtigere fremkommelighed. På den måde vil projektet medvirke til at gøre Svendborg, Langeland og hele det sydfynske område attraktivt at investere i som virksomhed og samtidig styrke bosætningen. Allerede i disse år inden Femernforbindelsen er etableret, mærker man tydeligt, at trafikmængden øges hen over Tåsinge og Langeland. Derfor skal dette vigtige trafikprojekt på dagsordenen nu. Samtidig udestår der også investeringer i at færdiggøre investeringer i støjskærme fra Svendborgmotorvejen og et stykke frem mod Svendborgsund. En del er lavet. Det resterende bør sættes i gang nu. Og det er ligetil at gå i gang med nu. Helt oplagt er det naturligvis også nu at få sat gang i cykelstiprojektet fra Ollerup til Svendborg. Nu har staten chancen for at gå foran og give et projektet et godt startskud. Lad os komme i gang. Kære regering. Sæt infrastrukturplan på dagsordenen nu, og indkald til forhandlinger. Sæt disse sydfynske trafikprojekter på planen. Der er behov for det.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce