Annonce
Svendborg

Unge mænd føler sig snydt: Kvinde pudsede dem på pædofil - i virkeligheden var det hendes ekskæreste

En kvinde og fem unge mænd mellem 16 og 21 år er tiltalt for vold, røveri og hærværk ved Retten i Svendborg. Arkivfoto: Michael Bager
Mandag startede retssagen mod en kvinde og fem unge mænd mellem 16 og 21 år, der er tiltalt for vold og røveri. De tre mænd, der nåede at dele deres side af sagen, gav udtryk for, at de havde følt, at kvinden - en tidligere tv-vært - havde løjet og snydt dem.
Annonce

Kriminal: Hvad fik flere unge mænd til at drage fra Sjælland til Svendborg, trænge ind i en fremmed mands hus, hvor manden er blevet berøvet, truet og slået?

Ifølge flere af de unge mænd var det blandt andet påstanden om, at manden skulle være pædofil, der fik dem til det - én af flere løgne, som en kvinde skulle have fundet på.

Det kom blandt andet frem, da den spektakulære retssag mod en kvindelig tidligere tv-vært og fem unge mænd, der er tiltalt for vold, røveri og hærværk startede mandag ved Retten i Svendborg.

Sagen handler om to episoder. Den første fandt sted 15. februar, hvor tre af de unge mænd ifølge tiltalen truede og begik røveri hos kvindens ekskæreste i Svendborg

Den 28. august gik det værre til, da tre unge mænd igen trængte ind hos ekskæresten - denne gang brugte de vold.

Retssagen mandag blev stoppet midt på dagen, da en af tilhørerne i retssalen fik besked om, at han er testet positiv for corona.

Inden afbrydelsen var fire af de fem tiltalte mænd blevet afhørt. Her dannede der sig et billede af, at flere af mændene følte sig snydt af den tiltalte kvinde og den femte, en 16-årig mand.

Annonce

Følte sig løjet for

En 21-årig mand fra Sjælland erkendte, at han var med den 15. februar, hvor den første hændelse fandt sted. Men han påstod samtidig, at han ikke vidste, hvad han gik ind til.

Den 21-årige forklarede, at kvinden og en af de tiltalte unge mænd havde spurgt, om han ville køre over til hendes ekskæreste for at hente nogle af hendes ting. De havde samtidig sagt, at ekskæresten ikke ville være hjemme.


De har løjet over for mig. Og jeg siger til dem, at de er fulde af lort.

21-årig mand, tiltalt


Da de tre mænd kørte til Svendborg og låste sig ind i mandens hus om natten, kom det bag på den 21-årige, at manden alligevel viste sig at være hjemme.

Og det var ifølge den 21-årige først da de unge mænd forlod huset og smed tingene ud af bilens vindue, at det gik op for den 21-årige, at det måske slet ikke var ting, som tilhørte kvinden.

- De havde taget røven på mig, sagde den 21-årige, der fortalte, at han havde følt sig ført bag lyset.

- Ja. De har løjet over for mig. Og jeg siger til dem, at de er fulde af lort, sagde den 21-årig, der også fortalte, at kvinden havde forsøgt at give dem 1000 kroner hver efter røveriet, men at han ikke selv havde taget imod pengene.

Sagen kort

Retssagen drejer sig om to hændelser. Den første fandt sted 15. februar 2020, hvor kvinden og tre af mænd skulle have begået røveri og hærværk mod en mand i Svendborg.

Kvinden har ifølge anklageskriftet overtalt de tre mænd til at begå røveriet og instrueret dem i, hvordan de skulle gøre. Herefter skulle de tre mænd være trængt ind i mandens hus, hvor de vækkede ham i soveværelset og truet ham med vold med ordene:

”Hvis du siger noget til nogen, eller hvis du flytter dig, så slår jeg dig fandeme ihjel”

Kvinden og tre af mænd er også tiltalt for vold og ulovlig indtrængen for den anden hændelse, som fandt sted 28 august 2020, hvor de tre mænd ifølge anklageskriftet uberettiget har skaffet sig adgang til samme mands ejendom, hvor mændene har udøvet vold mod ham og mandens samleverske.

Ifølge tiltalen havde kvinden overtalt de tre mænd til at overfalde manden i hans hjem og instrueret dem i, hvordan de skulle gøre. Herefter trængte de tre mænd ind i mandens hus, hvor de tildelte manden flere knytnæveslag i ansigtet og slog samleversken i hovedet.

Kvinden er desuden tiltalt for at have tilskyndet og instrueret mændene til at øve vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod manden.

Alle tiltalte nægter sig skyldige. Der er navneforbud i sagen.

På trods af at den 21-årige følte sig snydt, har han siden røveriet kommunikeret med den tidligere tv-vært. Politiet har undersøgt hans telefon, hvor der er fundet beskeder mellem den 21-årige og kvinden.

”Dejligste pædofile generer mig stadig. Han har voldtaget to piger,” skrev hun blandt andet, hvortil den 21-årige blandt andet svarede, at ”hvis det gør nogen forskel, så har jeg to folk, der er klar til at nakke svinet”.

Annonce

Troede at mand var pædofil

Men den 21-årige er ikke blandt de tre unge mænd, der er tiltalt for vold mod kvindens ekskæreste den 28. august 2020.

Det var til gengæld en 18-årig mand fra Sjælland. Han forklarede i retten, at han var taget sammen med to andre tiltalte til Svendborg for at tæske en mand. Det gjorde han, fordi kvinden havde fortalt, at manden var pædofil.

- Det pissede mig af, at han var pædofil, forklarede den 18-årige, der ikke selv kendte manden, men var blevet overbevist om, at manden ”havde rørt ved nogle piger.”

Han var ikke klar over, at manden også var kvindens ekskæreste.

Inden han kørte med de to andre unge mænd til Svendborg, fik de udleveret et jernrør, et reb og en strømpistol af kvinden.

Først senere fandt han ud af, at manden ikke er pædofil – at det er noget, kvinden har bildt ham ind.

Også en tredje mand – en 20-årig sjællænder, der var med til røveriet den 15. februar – forklarede, at han var medskyldig i ulovlig indtrængning, men at han samtidig følte sig snydt og løjet for af kvinden og en 16-årig mand.

Retssagen var langt fra slut, da den blev afbrudt på grund af corona. Derfor har det ikke været muligt at høre kvinden og den 16-åriges side af sagen.

Hvornår retssagen forventes at kunne fortsætte, er endnu uvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Navne

80 år: Finnebarn blev på Langeland

Annonce