Annonce
Fyn

Kvinde idømt bøde for at bære niqab

Det har været forbudt at bære blandt andet niqab og burka i halvandet år, siden maskeringsforbuddet, der også er kendt som burkaforbuddet, blev indført i 2018. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En kvinde fik en bøde på 1.000 kroner, efter hun blev set i Rosengårdcenteret med en niqab på.

ODENSE: Fredag blev en kvinde ved retten i Odense idømt en bøde på 1.000 kroner for at have båret en niqab.

Kvinden blev set med niqaben 10. oktober sidste år, da hun gik rundt i Rosengårdcenteret i Odense. I centeret blev hun set af en anden kunde, der ringede til politiet.

- Da betjentene kommer nærmere på hende, havde hun taget niqaben ned, så man kan se hendes ansigt, siger Mia Friis til TV2 Fyn.

Det var dog ikke nok til at stoppe betjentene, der gav hende bøden på de 1.000 kroner.

At bære niqab har været forbudt siden august 2018, da den daværende regering indførte et maskeringsforbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce